saa, at den stred mod Historien; naar derimod han og hans Samtidige fortælle, at der blev bygget en Kirke til Margretas Ære, har de herfor ikke engang Visen at paaberaabe sig, thi af denne fremgaar kun, at Kong Haakon ikke lod noget Kapel bygge og derfor „gik 3 Gange fra Viddet“; men det er klart, at visen kunde foranledige et Sagn om, at et Kapel var bygget paa hendes „Baalsted“. Ogsaa visen om Audun maa forudsættes kjendt i Søndfjord; thi naar det i Beretningen fra 1626 hedder, at Audun havde voldtaget Kongen af Norges Gemalinde, som han skulde føre fra England til Norge, synes dette at være direkte hentet fra Visen, skjønt denne nu lader Bruden være kommen fra „Upplanda“ (ɔ: útlanda?). Og jeg skulde tro, at visen i Auduns Hjemstavn har havt et længere Liv, thi det Sagn, som Biskop Neumann har optegnet, har ganske Karakteren af en episk Besyngelse: Fugleskriget, som varsler Høvdingens Død, og Svenden, som spaar derom og derfor maa lade sit Liv, kunde godt have havt sin Plads i en norsk variant af Auduns vise, eller rettere, man er næsten nødt til at antage, at denne Tradition er bleven bevaret gjennem Visen, naar man erindrer, hvor enestaaende dette sagn er blandt de historiske Sagn fra Norges Middelalder.
Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, fjerde Bind (1884).djvu/256
Utseende