Navnet „Herse“ synes, som før nævnt, at være ophørt i Begyndelsen af 11te Aarhundrede eller efterhaanden at være fortrængt af „Lendermænd“ (lendr maðr sc. konungs – Mand, som havde kongeligt Land til Brug); efter Olav den helliges Tid forsvinder Herser ganske. At dette ikke blot er en Navneforandring, synes tydeligt, uden at jeg i denne Forbindelse tør indlade mig nærmere paa at bestemme Forandringens Art. Her skal kun betones, at medens vi efter det foregaaende tør antage en nær Forbindelse mellem Herser og Fylker, kan ingen saadan Forbindelse paavises mellem Lendermænd og Fylker. Meget mere synes Lendermændene i 11te og 12te Aarhundrede at have Myndighed inden større Distrikter; ialfald har vi tydelige Vidnesbyrd herom fra Throndhjem og Oplandene. Under Olav den hellige og Magnus den gode havde saaledes Kalv Arnessøn Kongens Ombud „inn um Þrándheim“, d. e. over Indthrøndernes fire Fylker;[1] den samme Magt faar Einar Thambeskjelve blandt Udthrøndeme efter Haakon Jarls Død,[2] og senere synes han at have udstrakt sin Indflydelse over hele Thrøndelagen.[3] Disse Oplysninger synes at tyde paa, at der paa Kalvs og Einars Tid neppe har været andre Lendermænd i det Throndhjemske; og det samme synes at fremgaa af Beretningen om Einars Død: da de thrønderske Bønder vil hevne hans Død, har de mellem sig ingen naturlig Høvding, men maa sende Bud til Oplandene efter Haakon Ivarssøn. Paa samme Tid synes Magten paa Oplandene delt mellem Orm Jarl
