kede Borgere, der i Bye og paa Storthing have viist deres Dygtighed, taler mere end alle Lovtaler.
Jeg var gift i 33 Aar med en from og forstandig Hustrue, født i Kjøbenhavn, men som senere opholdt sig i Bergen hos Hans Tank til hans Død. Hun skjænkede mig 5 Børn, hvoraf 2 Døttre og 1 Søn, Cand. i Theologien, leve. Denne kjærlige Hustrues uventede Død bragte mig Graven nærmere, men ogsaa nærmere det elskeligste Væsen, jeg har kjendt i mit Liv.
Kan De tilgive mig dette Hjask? Jeg blues ved at see paa det. Udskrift:
- S. T.
- Hr. Statsraad Foss,
- Ridder af Sværdordenen og
- af Danebrog.
- Fredriksværn.
- af Danebrog.
- Ridder af Sværdordenen og
- Hr. Statsraad Foss,
- S. T.
L. D.
Den 5te October 1775 forsvandt to Smaagutter, som hørte hjemme paa en Gaard i Hofs Præstegjeld i Solør, den ene 6 og den anden 5 Aar gammel. Uden Forældrenes Vidende havde de gaaet til Skogs med Naboens Gjetergut, som, da de skiltes fra ham, formanede dem til at gaa hjem. Siden havde Ingen seet dem. I mange Dage blev der ledt efter Børnene, og hele Almuen hjalp Forældrene med at lede; men de fandtes hverken døde eller levende, ikke saa meget som en Lap af deres Klæder kunde opdrives. Ingen anden Forklaring syntes mulig, end at de Usynlige eller Underjordiske havde taget Børnene, og der var da intet andet Raad for, end at en af Kirkeklokkerne maatte bringes ud i Skogen, og med den skalde der ringes i tre Jævndøgn Dag og Nat, saa maatte Børnene bringes tilbage til Forældrene enten døde eller levende. Faderen, Baard Halvorssøn Melsnes, en velstaaende Bondemand, var to Gange hos Præsten og bad om Lov til at tage den ene Klokke i Kirken, men Præsten er-
