hans Ven, Professor R. Nyerup var Bibliothekar. Saaledes ere Skrifterne blevne bevarede, ihvorvel ikke paa den af Forfatteren tilsigtede Maade. Efter hvad der ovenfor er oplyst, er Tabet derved neppe synderligt stort, seet fra et almindeligt literairt Synspunkt; imidlertid har dette Forfatterskab ikke liden cultur- og personalhistorisk Interesse, da det viser et Udslag af den samtidige almeneuropæiske Dannelse og de i Tiden gjærende Ideer, omplantede paa indenlandsk Jordbund og afpassede efter Landets og især Hovedstadens Behov og Fordringer, og derhos baade med Hensyn til Forfatteren selv og en Mængde andre samtidige, især inden Hovedstadskredsen, har bevaret en stor Del Træk og Oplysninger, der ville have varig Betydning, hvorfor en Udgave af Skrifterne kort efter Forfatterens Død ganske vist vilde have havt fuld Berettigelse, ligesom de Omstændigheder, der traadte hindrende i Veien for Planens Udførelse, fra dette Standpunkt ikke kunne andet end beklages.
Som Prøver paa Ankers Stil, der væsentlig henter sine Forbilleder fra den Franske Literatur i det 18de Aarhundredes anden Halvdel, hidsættes et Par Scener af hans dramatiske Arbeider, Brudstykker af en Tale og en Afhandling samt en Gravskrift, alle valgte blandt de mest charakteristiske i sit Slags.
1. Major André, 1ste Act, 4de Scene. André. Himmel – hvor er jeg – hvad gjør jeg – en Mand, i hvis sjæl aldrig opsteg nogen Tanke mod Ærens helligste Love – en Mand, som agter Æren høiere end Livet, lader sig overtale til at være Speider – handle med en Forræder som General Arnold – der vexler Breve med General Clinton om at overgive 6000de Mand, han commanderer, og saaledes forraade det Land, der fægter for den ædleste Sag – Friheden. – En Britte lader sig bruge hertil – forfærdeligt – gyseligt – men hvad gjør ikke Fordomme – Den
