Misfornøielse til at blusse op paanyt[1]. I et Brev af 2 Mai til Administratorerne udtaler han sin Forundring over, at de have sendt ham 160 Rdlr. som Renter af den ham af B. Anker „legerede Capital“. Under deres Brevvexling forrige Aar vilde de jo ei rigtig erkjende hans Ret og tilbøde kun efter „en favorabel Fortolkning“, som han ansaa for en utilbørlig Connivence, at udbetale ham Pengene, hvilke han derfor ikke vilde modtage. Han havde 6te Septbr. 1806 tilkjendegivet dem, at han ikke ansaa deres Brev af 4de August for fyldestgjørende Svar paa spørgsmaalene i hans Brev af 26de Juli. De i det hele modtagne 1360 Rdlr. vil han bevare indtil nærmere Bestemmelse, men de 1000 Rdlr., som paa Forlangende bleve ham sendte, vil han ikke, som de, betragte som Afbetaling paa de 5000, da de vare bestemte til at dække allerede havte Omkostninger ved Udgivelsen (3 à 4 Maaneders Ophold i Christiania, Afskrivning i et Aar etc.). Herfor skylder han da at aflægge Regnskab. Saavidt Helbred og Embedsforretninger tillade, arbeider han paa Udgivelsen; naar den vil kunne foregaa, kan han endnu ikke bestemme, men Administrationen skal blive underrettet, saasnart han ser sig istand til at levere Samlingen fra sig til Trykken.
30 Mai 1807 underrettes Pram fra Rentekammeret om, at Magistraten i Christiania har begjæret dets Resolution om, hvorledes Fireprocentafgiften efter Forordn. af 12 Septbr. 1792 bør svares af de i B. Ankers Testament fastsatte Legater. Da Pram skal have 5000 Rdlr. for Udgivelsen af hans Skrifter, udbeder Rentekammeret, før det svarer Magi-
- ↑ Om hans Hidsighed kan bl. a. læses i Oehlenschlägers Erindringer I. S 177–79, hvor der desuden gives en kort og træffende Charakteristik af Prams Væsen og Virksomhed i det hele.
