Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, første Bind (1877).djvu/526

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
522
H. J. HUITFELDT.

Tvivl og sin Beretning om hans Udsagn tilbage; de maa vogte sig for ham, uagtet han ikke har saa mange af B. Ankers Penge som de. Han vil paa Kammerherre Ankers Ord tro, at de ei have villet fornærme ham, men dersom de ikke tilbagekalde sine Ytringer, tilintetgjøre de sin Herres Testamente i Henseende til ham, da han ikke vil skylde deres Faveur, hvad han skylder deres Herres Venskab for ham. Det gjør ham ondt, at de to Herrer have havt Indflydelse nok til at gjøre Udgaven saaledes, som den afdøde kan vides ikke at ville have havt den. Om han kunde se op af sin Grav, vilde han neppe være de to „Matadorer“ forbunden derfor eller for deres Opførsel mod ham (Pram). Det er ei mod den Administration, hvoraf Anker er Medlem, at han skriver, men kun mod Dhrr. Bagge og Nielsen, der understaa sig at paadigte ham Løgne for at tilvende sig Penge. Han anmoder P. Anker om at tilholde dem at besvare hans Spørgsmaal, for at han derefter kan tage sine Messurer.

I Brev, dateret Christiania 4 August 1806, erklære nu Thomas Bagge og Jacob Nielsen, at de anse det i B. Ankers Testamente af 19 Decbr. 1801 § 16 Pram tillagte Legat som en Erstatning eller Honorar for hans Arbeide med Ordningen og Udgivelsen af Ankers Verker, hvoraf følger, at Bekostningerne ved Udgivelsen maa falde Boet til Last, og disse have de erklæret sig villige til at udrede, men da de maa paase iagttagelsen af Sparsomhed, saavidt den kan forenes med Anstændighed, have de ifølge Prams Brev af 28 Juni ønsket Trykningen besørget af Directeur Schultz uden Honorars Erlæggelse, men til at samtykke nogen aparte Udgift for Deltagelse i Redactionen finde de ingen Hjemmel i Testamentet. Hvad Portraitet angaar, mente de at være enige med Pram, da de havde bedet ham besørge et nyt