mere maa bortfalde, efter hvad han har meldt om den afdødes ham tilkjendegivne Hensigt med Legatet, da han dog aldrig har nævnt at have hørt noget derom af den afdøde selv. En eller anden Misforstaaelse maa her være forhaanden. Han ønsker derfor bestemt Svar, 1) om Administrationens Tvivl ganske er bortfalden, eller om en anden Autoritet maa afgive sin Kjendelse i Sagen. 2) Dersom Pengene kun ere bestemte til Udgivelsen, kan han da betale Honorarer til Professorerne Rahbek og Ørsted, samt hvormeget? Han er nemlig i saa Fald skyldig at gjøre Regnskab og kan altsaa ikke give efter eget Forgodtbefindende. Han udtaler sin Forundring over, at Administrationen har antaget Lahdes Forslag om kun et nyt Aftryk af den gamle Plade af Portraitet. Hvis nu de 5000 tilkjendes ham, vil da Administrationen udrede Omkostningerne herved af Boet, og hvis de ikke tilkjendes ham, vil den da tillade, at der tages et virkelig nyt Stik, der maaske vil koste ca. 100 Rdlr. mer? Eller tillades det ham af egen Lomme at gjøre det? Med Bogtrykker, Kobberstikker eller de to nævnte Professorer har han ingen Aftale villet gjøre, før bestemt Svar indløber fra Administrationen.
I sin Skrivelse af samme Dag til P. Anker udtaler Pram sin Glæde over, at han ei har underskrevet Administrationens Brev. Han er meget vred over dens Betragtning af Gaven, Honoraret eller Legatet, han ved ei, hvad han skal kalde det; og endnu mere over den ham tillagte Ytring, at den afdøde skulde have givet ham sin Hensigt dermed tilkjende. Han er fattig, men ikke istand til den Nedrighed at modtage, hvad der kun tvivlsomt tilkommer ham. Han kryber ei for de to Herrer, vil ikke antage deres favorable Erklæring og være dem forbunden for, hvad hans ædle Velynder har tiltænkt ham. De maa tage sin
