umuligt at rette versene. Dette hele Stykke synes ikke heller at være af nogen Vigtighed.»[1]
30. Tre Indskrifter, formodentlig til Emblemer i Anledning af Affairen ved Qvistrum. Om de end havde noget æsthetisk Værd, «qvalificerer hele den da førte Krig til saa lidt som muligt at bringes i fornyet Erindring.»
31. Impromptu til J. Collett paa Nytaarsdag. Ret vakker, dog ei ret fuldendt.
32. Lina til Mina. Meget nette Vers, men ufuldført; kunde antagelig fuldføres.
33. Antages skrevet til en opgiven Melodi og kan af temporairt Værd.
34. Fra K. C. til K. K. 31 Martii. En net Leilighedssang.
35. En lille vakker Elegie, hvis sidste Stance ikke synes at svare til Resten og derfor kunde udelades.
36. En gad Oversættelse af en bekjendt, meget vakker svensk Vise.
37. Sang i Halvdans Klub ved Kronprinsessens Forløsning 1792. Da den ikke udmærker sig ved Indhold eller Udarbeidelse og ikke med Vished vides at være af Anker, foreslaaes den udeladt.
39 (sic). Indskrifter paa Æreporten i Christiania ved Kronprinsens Besøg 1788. Skjønne og passende. Medtages, selv om Emblemerne ikke kunne beskrives.
40. Indskrifter paa Decorationer i Christiania ved Kronprinsens Formæling 1790. Af mindre Værd, men kunne dog medtages, hvis de foregaaende tages, og hvis de ere af B. A.[2].
41–60. Gravskrifterne i Lapidarstil. De roses i det hele taget som det bedste af Forfatterens literaire Efterladenskab næst efter nogle af Talerne, men i flere af dem findes Steder, der støde Critiken, i hinanden løbende Metaphorer, uforberedte Vendinger og Figurer – hvilket han antageligvis vilde have rettet, naar han var
