16. Epilog, holdt paa et privat Theater ved Stiftamtmand,
Kammerherre Moltkes Bortreise 1795. Dette lidet Digt har upaatvivleligen
Digterværd. Der kan heller neppe være Tvivl om, at
jo den afdøde vilde, at Samlingen af hans Skrifter bevarede Mindet
af det varme Venskab, han til sin Død stedse bar for den ædle
Geheimeraad Moltke. Skulde imidlertid ikke det heftige Udbrud
af Misnøie med et og andet, hvorved Norge kunde synes mindre
ømmelign behandlet:
– – – – – – – de Planer,
Som Norges onde Aand altid forbød
at se fuldendt’ til Slægters varig Vel,
da Hovedstadens rænkefulde Svælg
opsluger alt og bryder Forbunds Lov.
O Fædreland, miskjendt, tilsidesat – etc.
skulde ikke dette, som neppe kan erstattes, uden at det hele falder bort, ei gjøre det betænkeligt at offentliggjøre dette lidet Arbeid?»[1]
17. Impromptu ved Hr. og Fru Moltkes Afreise fra Svinesund 1795 ansees ikke qvalificeret til at trykkes op igjen. 18. Sangen paa Fladeby Nytaarsaften 1800 antages at kunne trykkes, hvis den virkelig har Kammerherre Anker til Forfatter. 19. Inscriptioner til passelige Attributer 29 Januar 1803 i Norske Brødres Klub og 20. Impromptu under Kronprinsens og Kronprinsessens Billeder ansees lidet skikkede til Optagelse. 21. Indskrift paa Napoleons
- ↑ Epilogen er nu i sin Helhed trykt i Chra. Theaterhist. S. 199 f.
hos J. Ø. Bergs Enke, blandt Ankers efterladte Arbeider. Jfr. ogsaa Chra. Theaterhist. S. 146, 256, 299. Med Hensyn til Talen over Hertug Ferdinand af Brunsvig-Wolffenbüttel, der hos B. Moe angives trykt i Kbhvn. 1794. 8., kan mærkes, at der paa Titelbladet til det ene skrevne Exemplar blandt Ankers Papirer staar: „NB Vignetten, et Motto af Virgils eclog. Christiania 1793. Trykt hos Jens Ørbech Berg“. Den er tilegnet hans „værdige Brødre i St. Olai Tempel“ i en Fortale, hvori han nævner, at han har været Medlem af Ordenen i næsten 30 Aar og i 12 Aar deres Foresatte. Han har gjennemgaaet alle Grader, har ofte talt ex officio og ladet Talerne efter Forlangende afskrive for Brødrene, men aldrig ladet dem trykke. Denne, som maaske bliver den sidste, vilde alle have, og han har derfor ladet den trykke for Brødrene.
