hen paa, at Forbrydere, navnlig Tyve, offredes til ham ved at hænges. Om Gallerne beretter Cæsar (b. Gall. VI. 13); at Forbrydere vare Gudernes kjæreste Offer, og at de, som havde gjort sig skyldige i Tyveri eller andre grove Forbrydelser, offredes. Efter den ældste romerske Ret blev den, der forbrød sig mod den guddommelige Retsorden, sacer, det vil sige, hans Sjæl tilhørte Guderne, (animas vern sacratorum hominum .... dis debitas existimabant) og hans Medborgere gjorde sig skyldig i en Synd, hvis de ikke dræbte ham (hominem sacrum jus fuerit occidi. Huschke, Die Multa und des Sacramentum 375). Denne Offring skede undertiden til Ceres, Jordgudinden; frugem qvidem aratro qvæsitam furtim noctu pavisse ac secuisse puberi XII tabulis capital erat suspensumqve Cereri necari jubebant ... Zumpft Römisches Criminalrecht I. 1. 379). Undertider var det Jupiter (... Jovis sacer esto. Paul. 5). Af Festus p. 247 viser det sig, at Agergudinden Semonia ogsaa har spillet en vis Rolle paa dette Felt: Sinnius Capito ait: cum civis necaretur, instituta fuisse, ut Semoniæ res sacra fieret vervece bidente, ut eo sacrificio poena solutis civibus, caput ipsum damnati, patrimoniumque cui delibatum esset id fleret sacrum deo; indeqve fuisse solitum, ut qvia tunc in Forum supplicandi causa prodiret rex sacrorum, ut id vocaretur supplicium.
I Hellas er det Erinyerne – der henhøre til det underjordiske Herskerpars omgivelser og selv ere chthoniske Magter –, som hævne de Forbrydelser, der begaaes, „navnlig forsaavidt de bestaa i Krænkelse af Forpligtelser, som paaligge En i Egenskab af Familiemedlem, eller af almindelige menneskelige Forpligtelser, Brud paa Tro og Love etc.“ f. Ex. Krænkelse af Førstefødselens Ret og af Børns Forpligtelser mod Fader og Moder. Fremdeles straffe de Mened og Brud paa de Pligter, som paaligger En ligeoverfor Frem-
