daget og pådrog sin ophavsmand, som opholdt sig i Köbenhavn, mange ubehageligheder af den alvorligste sort, indtil han tilsidst efter at være dömt til döden, men atter benådet, fik sig nogle års ophold på Munkholmen. Til Kristiania kom efterretningen om Benzelstjernas brandstifterforsög henimod midten af Marts og fremkaldte der en meget stærk uvilje, ikke alene mod ham selv og hans skændige plan, men også mod hans landsmænd. Köbenhavns skrevne aviser for 7 Marts vare hovedkilden for, hvad man derom vidste;[1] det heder i dette numer: „I begyndelsen af ugen har der tildraget sig fölgende: En engelsk skipper fra Ostende (sic) ved navn Obtrain (ɔ: O’Brien) blev angiven for at have kontraheret med en Svenske, som man kalder Benzelstjerna [senere tilföjet: er greben igåraftes og arresteret i kastellet], om at sælge ham sit skib og indrette det til et öjemed, som ikke kunde udfindes mere umenneskeligt i det mest barbariske land. Skibet fandtes i dette öjemed indiset mellem de russiske skibe og vor flåde. Englænderen blev greben i Söndags, forhört og bekendte straks alle ting; men Svensken har man endnu ikke, uagtet alle trufne foranstaltninger, fået opdaget, endskönt han, som man vil sige, endnu er i staden, hvor han holdes bortgemt af sine tilhængere.“ I et særskilt medfölgende tillæg til avisen heder det endvidere: „Först i ugen angav en vis Teff, Englænder og kontor-betjent pol Selby & Duncans kontor, en skipper fra Ostende, ved navn O’Brien og borger her i staden, for at være engageret af en svensk baron Benzelstjerna til at sælge sidstnævnte sit skib for 12,000 rdl. og indrette det til en brander, samt lægge det
- ↑ En svensk oversættelse af disse er vedlagt Martinaus brev til kongen af 14 Marts 1789, og efter denne er igen det fölgende uddrag en oversættelse.