var en siddende middag på 36 cuuverts. Mellem gæsterne vare også Martinau, baron Duvall og Borgenstjerna. Först kl. 9 körte de kongelige herskaber ind i byen. Vognene vare efter rejsen medtagne på en måde, der viste, at de norske veje i 1788 ikke vare i den bedste stand, og dog havde prinserne kun foretaget rejsen i åbne vogne, da karosserne endog tildels vare ladte tilbage i Frederikstad. Det hele selskab befandt sig i bedste velgående, uagtet flere af dem vare gamle folk. Alene general Huth beklagede sig over at være noget indisponeret efter rejsen.
Kronprinsen forblev nu i Kristiania til 27 Juli, da han med prins Karl og med prins Frederik om formiddagen kl. 11 rejste til Kongsberg og derfra videre til Vestlandet, hvor rejsen afsluttedes i Kristiansand. Her.gik de tre prinser 7 August ombord på en fregat, der förte dem til Frederikshavn. Under kronprinsens ophold i Kristiania var der flere festligheder, bl. a. en stor middag hos Peder Anker på Bogstad. De fleste dage var der taffel hos kronprinsen. Allerede dagen efter ankomsten var Martinau tillige med de to andre svenske herrer tilsagt til dette. Baron Duvall var fremdeles meget afgjort; han blev hört som et orakel og var dagens löve i alle selskaber. Imidlertid var det fremdeles hans eneste önske at kunne forlade byen og rejse hjem. Med kronprinsen havde han hyppige samtaler, i hvilke han havde rig anledning til at erfare dennes virkelige planer. Da han – formodentlig straks efter kronprinsens afrejse – forlod Kristiania, blev han ledsaget de förste seks mile fra byen af biskopen, der skildres som en stolt og sygelig mand, men alligevel nu satte disse hensyn til side, – tillige med flere andre. Også Martinau må have fulgt dem på vejen, måske lige til grænsen. Ialfald var han 2 August på Moss.
Uagtet baron Duvall, efter Martinaus beretning, havde
