Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu/433

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Haralds Sønner, maaske ogsaa Døtrene. Men deraf følger, at naar ifølge Scholien til Adam af Bremen Kong Sven ægter „Olafs Moder“, saa er dette Thora Thorbergsdatter, ikke den russiske Ellisiv. Kong Sven har altsaa ikke begaaet noget Brud paa kirkelig Lovgivning ved at ægte den norske Enkedronning; thi hun var ham ganske ubeslægtet. Omtrent lige saa sikkert tør man udtale sig ogsaa om hans Søn Olafs Ikke-Slægtskab med Haralds Datter Ingegerd, skjønt det af Kilderne ikke er klart, hvem der var hendes Moder; efter de ældre Kongesagaer synes det at være selvfølgeligt (om end ikke udtrykkelig udtalt), at Thora var hendes Moder, medens Jarlesagaen og efter den Snorre udtrykkelig siger, at det var Ellisiv. Sandsynligheden taler imidlertid stærkt for, at Jarlesagaen og Snorre her har Uret. Det er tydeligt, at Ingegerd først ved 1086 eller 87 blev gift med den danske Konge, og isaafald er vel Ingegerd ikke født før end ca. 1060, maaske nærmere 1066, og da hun efter Olafs Død (1095) indtræder i nyt Ægteskab med den svenske Konge Philippus Halsteinssøn, maa hun ialfald være født i Haralds senere Aar. Men isaafald maa Thora være hendes Moder, og der existerede da intet Slægtskab mellem Olaf og Ingegerd, kun dobbelt Svogerskab.

Sept. 1893.

Gustav Storm.

4.
Papisten Herman Hansen.

Af de norske prester, som under Kristian IV blev overbeviste om at være hemmelige tilhængere af katholicismen, blev hr. Herman Hansen af samtiden betragtet som en af de betydeligste, ligesom hans liv er merkeligt ved store omvekslinger og megen modgang. Han var født paa Ringerike, hvorfor han i sin ungdom kaldte sig Ringius, et tilnavn, som han senere neppe har brugt. Hans fader, hr. Hans Hermansen, forekommer som sogneprest i Hole allerede i