Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu/434

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

1575 og skal have siddet i embedet lige til 1629. Moderen var hr. Hans’s anden hustru Ragnhild Kaaresdatter, som var ilive endnu 1613, da sønnen blev domfældt. .

Mellem 1608 og 1613 var Herman Hansen sogneprest til Nes paa Hedemarken, hvor han eiede gaarden Mølstad. Forøvrigt vides om hans virksomhed her intet andet, end at han i 1612 lod opføre Ballishol annexkirke. Hvorledes han 1613 blev dømt fra sit embede, i 1618 paa kongens befaling sattes i fængsel i Danmark – rimeligvis paa Dragsholm – og atter slap løs ved kgl. brev af 27 november 1619, er (i nærværende bind af hist. tidsskrift side 329 fgg.) fortalt af prof. L. Daae, som derefter taber hans spor indtil 1626, da han atter fik tilladelse til at vende tilbage til Norge. Det kan efter utrykte kilder oplyses, at han i denne mellemtid i mindst to aar har opholdt sig i Sverige, og at han derfra bragte de dansk-norske myndigheder nyttige meddelelser: det var efter hans egen fremstilling til løn for disse tjenester, at han i 1626 fik lov til atter at vende tilbage til Norge. Under hans landflygtighed havde hans hustru trofast ledsaget ham. Efter hjemkomsten søgte han at skaffe sig og sin talrige familie underhold ved at holde dansk skole i Oslo (eller Kristiania). I 1629 blev han af Statholderen Kristofer Urne beskikket til sorenskriver paa Hadeland, i hvilken stilling han var i 4 aar. Da han, som han selv udtrykker sig, „derfra blev kasseret“, tog han den 16 juni 1633 skudsmaal af tingalmuen, der bevidnede hans gode forhold. Derefter hører vi intet til ham førend i 1637, „da der gik feidetidender i Sverige og Norge“, ved hvilken anledning han af statholderen blev sendt ind i Sverige for at skaffe underretninger. Samme aar indgav han til herredagen i Bergen klage over sin stilling: han levede da i stor nød og elendighed med hustru og 12 børn og bad om nyt prestekald. I 1643 finder vi ham bosat paa Mølstad i Nes, blandt sin fordums menighed. Han mødte da som „soren prokurator“ paa tingene. Saaledes finder vi ham i det nævnte aar i tingstuen paa Lesje som fuldmægtig for den rige Antonius Bertelsen i Kristiania i en eiendomstvist, som denne havde med Lesjepresten Jens Jensens enke og sønner, der levede som bønder i dette prestegjæld.

I 1644 og 1645 gjorde Herman Hansen ligesom enkelte andre prester tjeneste i krigen med Sverige (Hannibalsfeiden),