Herved kan gjøres adskillige Anmærkninger, som vise, at Slanges Beretning er ufuldstændig og unøiagtig.
Skjønt man efter Dommen, saaledes som den af Slange fremstilles, skulde mene, at de dømte Personer strax maatte have forladt Landet, finde vi dog, at et Par af dem vare i Norge endnu i 1614. Dette var saaledes Tilfældet med Mag. Christopher Hjort. Han anlagde endog i Begyndelsen af 1614 en Sag ved Oslo Capitel mod Capellanen i Byen Hr. Peder Olufsen, der under Suspensionen havde bestyret hans Embede og da givet et skriftligt Vidnesbyrd imod ham, bl. A. for en Forsømmelse af Embedspligt. I sit Indlæg, (som Mag. Christopher lod fremlægge i Capitlet 10de Jan. 1614, og som er dateret Oslo 12te Decbr. 1613 og fremlagt ved en Fuldmægtig, Succentor i Domkirken Daniel Eriksen), udtaler han, at han har lidt en „større Revselse, end Lemlæstelse, ved at blive skilt fra sit Kald, Føde og Underholdning, en Sag, som ogsaa rører hans gode Navn, Ære, Lempe og Velfærd.“ Derefter anfører han bl. A. Følgende, der har adskillig Interesse og derfor her meddeles:
„Mens fordi jeg haver havt Gemenskab med Pontificiis, at jeg derfor efter K. M.’s udgangne prentet Patenter skal være af mit Kald og Landet forvist, er aldeles ikke saa, thi saa staar der i K. M. Brev, at hvo lovligen kan overbevises, at han er af den papistiske eller romerske Tro og Religion, den skal Landet forvises, hvilket mig ikke endnu i nogen Maade er overbevist, thi saaledes argumenteres ikke vel: hvo som haver havt sin Omgjængelse og Gemenskab med Pontificiis, han er en Pontificius. Nu haver jeg havt min Omgjængelse med Pontificiis, ergo major est falsa de omni, thi vel er det muligt, at en Part, som omgaaes med Papisterne, forandre deres Tro og blive og Papister, tvertimod igjen er der og mange Mennesker, som omgaaes med dennem dagligen, blive dog det samme, de ere, og deres Tro ikke forandre, som er at forfare af Prag i Bohemia, Ulmutz i Moravia, af Weyen i Østerrige og mange andre Steder, som Pontificii og Lutherani bor tilsammen, ikke aleneste i Byerne al deres Livs Tid, men og i et Hus sammen og deres Tro og
