Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu/327

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Religion aldrig forandre. Hvi skal da denne korte Tid, som er en to Aars Tid paa en Pas beregnet, at jeg i min Vandring i Tydskland var indifferenter, baade hos den ene og de andre, skal nu gjøre mig aldeles Pontificium og ikke Lutheranum, dog jeg her i Landet af min Ungdoms Tid er opdragen, udi Kjøbenhavn, Rostock, Wittenberg og andre lovlige Academier haver jeg studeret, til Wittenberg haver jeg promoveret og derefter siden været i mit Fædreneland i adskillige Bestillinger, baade i Skole og Kirke Tjenester, og aldrig befundet med noget Papisteri at have omgaaet, men levet efter den Augsburgske Confession, og som vores christelige Tro udkræver i alle Maader, som mine Vidnesbyrd fra alle Steder forhvervet nok saa klarligen udviser, den lange Conversats og inderlig Gemenskab, jeg nu saaledes næsten al min Tid haver havt med nostris er meget underlig, at hos Bispen Intet maa gjelde, at jeg – dog ikke maa regnes Lutheranus, men Pontificius, efterdi jeg er nu ingen Pontificius bevist at være, som endelig maa skee, om jeg efter K. M. Brev skal være Landet forvist. Tvivler jeg intet paa H. K. M. mig jo for(de)diger og haandhæver imod dennem, som mig saa uskyldigen med allerstørste Uret forfølger og min Velfærd efterstræber, naar saadant K. M. bliver aabenbaret.

Mag. Christopher opnaaede at faa Hr. Peder Olufsen dømt i en Mulkt og sig af ham tilkjendt Kost og Tæring, men maatte ligefuldt drage i Landflygtighed. Forinden har han endnu i Slutningen af April 1614 besøgt sin Ven, Paul Trane, da Sognepræst til Næs, tidligere Rector i Oslo (1607–1611) og har til Afsked skjænket denne sin Faders Billede samt antegnet sit Navn i hans Stambog.[1] Derefter har han forladt Landet, og vi vide, at han døde i Danzig 1616.[2] Dette er interes-

  1. Album Pauli Trane, Thottske Samling paa det st. kgl. Bibl. 1648 4. Han kalder P. T. „amicus et frater in Christo carissimus“.
  2. Under hans Billede, der hænger i Thotens Kirke mellem dennes Sognepræster, findes, at han døde fordreven til Danzig 1616. Under samme Billede læses som hans Symbolum de meningsløse, rimeligvis af den ustuderede Maler forvanskede Ord: «Non tentatus, qvalia scit«.