fra Sverige besøgte han først Rom, tilbragte saa 1 Aar i Wien og drog derfra 1582 til Olmütz, hvor han traadte i Spidsen for hele den derværende jesuitiske Undervisningsanstalt som „præfectus studiorum, catechista, concionator studiosorum, præfectus congregationis majoris ac viceconsultor“. I de følgende Aar fik han endnu flere Titler i Olmütz og modtog i 1587 den theologiske Doctorgrad i Prag.[1] Hvorlænge Pater Laurentius vedblev at residere i Olmütz, er uvist. Senere har han vistnok i en lignende Egenskab opholdt sig i Braunsberg, hvor hans bekjendte Skrifter bleve trykte i Aarene 1605 og 1608. Han findes i et Skrift kaldet „Inspector eller Tilsiuns Mand ved Brunsberg og Ulms Skoler“.[2] Som bekjendt, var Ulm i Schwaben en protestantisk Stad, og der har intet Jesuitercollegium været, hvorfor „Ulm“ her vistnok maa bero paa Forvexling med Olmütz. Hvorlænge den virksomme Jesuit har færdedes i Braunsberg, vides ikke. De sidste Spor af ham træffes som bekjendt i Riga 1621 og, efter hans Fordrivelse herfra ved Gustav Adolfs Vaaben, i Wilna, hvor han Aaret efter døde.
Nogle norske Jesuiterdisciple, der ikke kunne henføres til nogen bestemt Skole, forekomme undertiden. I 1606 omtales i Kjøbenhavns Universitets Forhandlinger to „jesu-
- ↑ Rørdam, Kbh. Univ. Hist. III, S. 172 efter et Haandskrift i Brünn, Forfatteren meddelt af den udmærkede svenske Forsker, Dr. A. G. Ahlqvist, Lektor i Vexiø, ved hvis tidlige Bortgang Nordens Historie led et smerteligt Tab.
- ↑ Jens Lauritsen Wolf, Encomion Regni Daniæ, Kbhn. 1654. 4. S. 349. I sin Bearbeidelse af Slange har Schlegel (Zweites Buch, S. 395–396) gjort Ulm til Ulin, et ukjendt Sted, (maaske en Trykfeil). Underlig nok træffer det sig saa, at der i Biskop Glostrups visitatsbog omtales en norsk Jesuiterdiscipel, der har studeret „Ulmæ“, hvilket visselig ogsaa maa betyde Olmütz.
