Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu/261

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

var Jomfru Dorothea Huitfeldt fra Trondstad i Norge, en fjern Slægtning af Fru Gørvel. Hun var hos denne fra 1598–1601, da hun forlod hende for at optages mellem Dronningens Hofjomfruer.[1] En af dem, der synes at have staaet Fru Gørvel meget nær, var Sigvard Grubbe til Hofdal i Skaane, nu nærmest bekjendt af sin Dagbog og den deri forekommende Skildring af Christian IV’s Reise til Nordcap. Hans Kone Hilleborg (ligeledes en Grubbe) var Datterdatter af Gregers Ulfstand, Fru Gørvels Stifsøn. Det er derfor sandsynligt, at den gamle Kone nu har været forsonet med sine Stifbørn eller deres Familie, til hvem hun saa godvillig havde afstaaet Torup. Sigvard Grubbe omtaler hende i sin Dagbog[2] som „en udmærket Kvinde“ og tilføier: „Jeg skylder hende meget, og hun har været for mig som en Moder.“ Som hendes Værge omtales flere Gange en Adelsmand Hans Spiegel, der havde nogle smaa Len i Skaane og døde 1600. Den samme Dagbog skylde vi ogsaa vor Kundskab om hendes Dødsdag. Hun døde paa Børringe den 20de April 1605. Hendes Valgsprog havde været: „Hielp gudt aldtidt“.[3] Sigvard Grubbe angiver hendes Alder til 96 Aar, men andre gjøre hende, som vi have seet, nogle Aar yngre. Om Begravelsen heder det i Dagbogen, at hun stedtes til Jorde i Lunds Domkirke den 5te Mai paa Kongens Bekostning, og at Ligtalen holdtes af Biskoppen over Syrach 16. Man kan med Føie undre sig over, at Kongen,

  1. Personalhistorisk Tidsskrift IV. S. 95.
  2. Danske Magazin 4. R. IV. S. 18–19. Dagbogen er meddelt i D. Mag. (4. R. II og IV) af H. F. Rørdam i Oversættelse. I Originalen heder det: Matrona lectissima Gørilda Fadderi filia, annorum 96, de me quam optime merita et quam loco matris habui et colui.
  3. Et gammelt i det danske Rigsarchiv bevaret Stambogsblad med en Del Adelspersoners Valgsprog fra ca. 1590.