der blev hendes Universalarving, ikke viste hendes Minde den Ære og Opmærksomhed at lade denne Tale trykke. Derved er en vigtig Kilde til hendes Liv forsvunden, hvilket vistnok saa meget mere maa beklages, som Taleren, Mag. Mogens Madsen, af hvem forøvrigt flere Ligtaler haves, var en af Tidens bedste Kjendere og Venner af Nordens Historie.
Den store Arv, som tilfaldt Kongen, vakte naturligvis Opmærksomhed. Et Vidnesbyrd herom er en aabenbart samtidig Antegnelse, som jeg i 1879 fandt i et Haandskrift paa Bibliotheket ved Johanneum i Hamburg. Her anslaaes Arven til over to Tønder Guld, en stor Formue i de Dage, aabenbart foruden hvad Kronen havde erhvervet i hendes levende Live. Dog tilføier Antegneren, at Kongen ikke fik hendes svenske Gods.[1] Denne sidste Del af hendes Jordegods havde i Aarenes Løb fristet mange vexlende Skjebner, og hendes Indtægter fra Fødelandet havde været meget usikre og stundom i Aarevis været hende ganske unddragne. Gustav Vasa havde henimod Slutningen af sin Regjeringstid ført en Krig mod Rusland og i den Anledning stærkt beskattet de danske Godseiere i Sverige.[2] I 1562 angives Fru Gørvels svenske Gods til 72 „landbohemman“ beliggende især i Smaaland og Vestergøtland, men tillige i Upland.[3] Men Aaret efter
- ↑ Det heder i det Hamburgske Haandskrift: “Frau Giurle, auss Schweden burtich, hat 3 menner gehabt. – – Diese Frau ist sher reich gewesen und hatt den Kon. von Dennemarck zum erbe gemachet auch der guter, die sie in Schweden gehabt. Hat also der Kon. über die 2 tonnen goltes von ihr bekommen, auss Sweden aber nichts.“
- ↑ (Jo. Svaningii) Refutatio calumniarum Joannis Magni, Hafn. 1560. 4. K.
- ↑ H. Forssell, Sveriges inra Historia, I. S. 107. Man ser samme Sted, at Fru Gørvels ovenfor omtalte Stifsøn Lage Gregerssøn
