OM FRU GØRVEL FADERSDATTER OG HENDES NORSKE JORDEGODS.
AF
DR. LUDVIG DAAE.
Hvem vare – bortseet naturligvis fra Kronen og Kirken – Norges største Jordegodseiere i det sextende Aarhundrede? Svaret paa dette ikke uvigtige Spørgsmaal lyder: To Personer, der vel tildels vare af norsk Herkomst, men ikke vare fødte eller hørte hjemme i Norge, ja betragtede det som et halvt eller snarere helt fremmed Land. De to vare en dansk Mand og en i Sverige født, til Danmark overflyttet Kvinde. Den første af dem, Erik Ottessøn Rosenkrands, besad norske Eiendomme, der af hans Beundrer, Absalon Pederssøn, kaldes et „stateligt Fyrstegods“, men den Stilling, som Høvedsmand i Bergen, i hvilken han gjorde sig fordelagtig bekjendt under Syvaarskrigen, havde han mod sin Vilje maattet overtage, og han skyndte sig, saa snart han kunde, med at komme bort igjen. Han „kunde ikke fordrage Landet“ (det er: taale Klimatet).[1] Den anden af de to er den, hvorom den følgende Fremstilling skal handle, Fru Gørvel Fadersdatter. Hendes som Erik Rosenkrands’s Jordegodsrigdom stammede for en væsentlig Del fra samme Kilde, idet begges Forfædre havde arvet en Trediepart af de uhyre
- ↑ Norske Magasin I. S. 480 f. En interessant Skildring af Erik Rosenkrands’s Liv af Rektor A. Heise vil findes i Dansk hist. Tidsskrift 5. R. VI.
