Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu/224

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Besiddelser, som efter Junker Hans Sigurdssøns Død bleve udskiftede 1490. Hermed forbandt Erik Rosenkrands Losneættens Eiendomme paa Vestlandet, hvis Udstrækning ikke kjendes, og Bo Flemmings Gods paa Østlandet, hvis Hovedgaard var Næsøen i Asker. Fru Gørvels Eiendomme skulle vi senere gjøre Rede for. Hvo af disse to har eiet mest, kan jeg ikke afgjøre, rimeligvis har det dog været Fru Gørvel, men i ethvert Tilfælde holdt disse to alle andre samtidige Rigmænd i Landet i lang Afstand. Af saadanne Godseiere af anden Klasse maa især nævnes de danske Familier, den ved Giftermaal vare komne i Besiddelse af Hr. Nils Henrikssøns og Fru Inger Ottesdatters[1] Gods, Ætter som Bjelke, Litle, Bildt, Huitfeldt, Lange samt et Par andre ligeledes fra Danmark komne og her indgiftede Slegter, Brokkenhus og Jernskjæg. Men disse Familier bleve boende i Norge og fæstede Rod der, og i det følgende Aarhundrede samlede en af disse Fru Ingers Efterkommere, Jens Bjelke, atter et meget betydeligt og vidstrakt Gods.

I.

Fru Gørvel var, som vi allerede have bemærket, svensk af Fødsel, men da det er gjennem sin norske Mødreneæt, at hun har faaet Betydning for vort Land, maa jeg først forklare hendes Herkomst paa Spindesiden. En Gang for alle gjøres opmerksom paa, at det Jordegods, som her omtales, altsammen tilsidst forenedes i hendes Besiddelse.

Mellem de ikke faa svenske Familier, som i det fjortende og femtende Aarhundrede bleve indgiftede i det

  1. Hun besad efter sin Fader ligeledes en Trediepart af Hans Sigurdssøns Godser.