findes ogsaa i Heljand benyttede Side om Side, medens i Oldhøit. kun anvendes kruzi og galgo. Vigtigere kunde det synes, at Christi Tornekrone i Oldn. kaldes þyrnihjálmr, da dette minder om angels. se þyrnene helm. Men Udtrykket er ikke et almindelig benyttet. Det er kun paavist paa et eneste Sted, nemlig i den af Unger udgivne „Gammel norsk Homiliebog“, S. 6314, der hviler paa et i Norge omkring Aaret 1200 istandkommet Haandskrift (jfr. Katalog over den Arnam. Haandskriftssaml. II s. 32), og det tør da let være Tilfældet, at Ordet i dette Værk er blevet hentet ud af Ælfrîc’s Homilier, hvor dets Forbillede er at finde. I ethvert Fald have de ældste Optegnelser, den Stockholmske Homiliebog og det gamle Brudstykke af Physiologus, ikke det anførte Udtryk, men derimod þorngiorþ (Larsson, Ordförrådet, I S. 383). De almindelig benyttede Betegnelser ere dels þorngjörð eller þorngerð dels þyrnikóróna, þyrniskóróna, þyrnikrúna eller þornkrúna. Men som man vil se, gjengive eller oversætte disse det latinske eller tydske Udtryk, „corona spinea“, „Dornenkrone“. Fremdeles ere oldn. upprisa og uppstigning som Betegnelser for Opstandelsen og Himmelfarten simple Oversættelser. Allerede Heljand kjender Verberne arîsan for „resurgere“ og ûpstîgan for „ascendere“. Oversættelse er ogsaa den hellige Aands Navn heilagr andi. Da Ordet „Geist“ i det nordiske Sprog, ligesom i det gotiske, mangler, overførtes hverken angels. hâliggâst eller oldsaks. hêlag gêst, hvorimod det tilsvarende nordiske Ord indsattes istedetfor “spiritus“.
Verden heder paa Oldn. veröld eller miðgarðr. Forf. har allerede rigtig bemærket, at begge Udtryk ligesaavel forekomme i Tydsk som i Engelsk, og jeg tilføier kun, at der særligt i Heljand lader sig paavise saavel werold som middilgard. At gaa ind paa Afledninger og
