Jeg tror, dette vil blive tydeligt, om man fremdrager
enkelte Træk. Man tage f. Ex. Fortællingen om Milder-Alf
i Bergens Fundats (N. Mag. I, 528, rettet efter
Haandskrifter):
„Albertus Crantzius, en Hamburger historiographus, skriver at der skulde have været paa den tid en tyrannisk Konge over Norge, som skulde have hedt Oluff, hvilken som skulde have berøvet de Tyske af Bergen imod privilegier og al rettighed. Saa haver samme Albertus ikke forstaaet historien ret, thi der haver paa den tid ikke været nogen konge i Norge som hed Oluff, men kong Erik og hans broder hertug Hagen havde kriget med den konning Erik, som blev slagen i Finderup, og hans sønner; var samme de vendiske Stæder mere tilbøiet at holde med den danske konge, end de gjorde med kong Erik i Norge. Nu havde kong Erik aff Norge og hans broder, hertug Hagen, en krigsmand imod de Danske, som altid holdt søen, som hed Alff Ellingsen milde, han gav de samme Tyske af Stæderne, som holdt med de danske konninger, ingen plads, hvor han dennem overkom, enten tilsøes eller tillands, men dennem altid plustrede og røvede, hvad heller de seilede til Bergen eller andensteds, og denne er den Oluff, han omtaler, og er det skeet Anno 1284. Denne samme Alf Ellingsen er siden kommen i konning Eriks unaade for hans uafladelige røveri og den sorte kunst, han brugte, og konningen haver taget alt hans jordegods og lagt under Apostelkirke i Bergen.“
I Bergens Rimkrønike lyder det tilsvarende Stykke saaledes:
Item mere til tid fordrive
de Tyske monne saa skrive
at der paa denne tid var en konning i Norriges land,
