thi Forfatteren maa være Nordmand og Bergenser. Et tredie nu tabt Haandskrift, som P. Resen eiede, kaldtes „Morten Madsens Bog om Bergens Fundats og Herlighed o. s. v., skrevet 1596“, og deri har man villet lægge den Mening, at en ganske ukjendt Morten Madsen (Kapellan i Manger) skulde være Forfatteren, medens Udtrykket kun bør forstaaes om Bogens Skriver eller forrige Eier. Nicolaysen mente imidlertid at være sikker paa at kjende Forfatteren: „Naar man gjennemgaar Edvardsens Bog, bliver det ikke tvilsomt, hvem Forfatteren var. Overalt hvor han nemlig, ifølge de i Randen tilføiede Kildeangivelser, fortæller noget efter „Herluf Lauritssøns Optegnelser“, findes det ogsaa i nærværende, ikke derimod i noget andet bekjendt Skrift.“ Det er rigtigt, at Edv. Edvardsen i sit Skrift fra 1674 har citeret „Bergens Fundats“ under Herluf Lauritssøns eller Larsens Navn, og fra Edvardsen er dette Forfatternavn gaaet videre til Holberg, Nyerup og andre Litteraturhistorikere eller Forfattere om Bergen. Men Edv. Edvardsen har aldrig udgivet Herluf Lauritssøn som Forfatter af „Bergens Fundats“; han nævner denne Bog blandt sine Kilder som „Herluf Larisens Manuskript, skrefuen 1592“ og kjender altsaa Herluf Larisen kun som en forhenværende Eier af en Afskrift, skrevet i 1592, saaledes adskillige Aar efterat Bogen kan være forfattet.
Denne „Forfatter“ bør derfor efter min Mening udgaa af Litteraturhistorien som indkommen der ved en Misforstaaelse. Nicolaysen har selv hævdet, at Forf. af „Bergens Fundats“ var en indfødt Bergenser, og om Navnet Herlof sagt, at det „er saa sjeldent i Bergen, at det ikke træffes mere end én Gang iblandt de 9205 Personer, som ifølge den i Byens Arkiv værende Borgerbog have taget Borgerskab imellem 1568 og 1751“, nem-
