Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Fjerde Bind.djvu/409

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
405
DE ÆLDRE NORSKE KONGERS KRONINGSSTAD.

Kongen ikke ved det formodede Ophold i Nidaros omkr. 10. August har stadfæstet Nidaros Kapitels Privilegier, thi Kapitlet har sendt sine Mænd til Bergen og har der faaet Kongens Stadfæstelse paa Privilegierne. Overhovedet kjendes intet Privilegium givet ved Kroningen undtagen til Mariakirken i Oslo, og dette synes dog at vise, at Kroningen er foregaaet i Oslo, ikke i Nidaros.

Ogsaa om Erkebiskop Jorund og de andre Biskoper tyder alle Tegn paa, at de neppe paa anden Tid i Aaret 1299 end omkring 1. November er truffet sammen med Kongen, og da i Oslo. Dommen i Sagen mellem Erkebiskop Jorund og Nidaros Domkapitel faldt 10. Juni 1299, og da var han ikke tilstede i Nidaros; det er aabenbart, at han ventede en fældende Dom, og at han derfor var fraværende baade da og i den nærmest følgende Tid, for at hindre Iværksættelsen. Sandsynligst er det altsaa, at han ogsaa ved Midten af August var borte fra Trondhjem, medens vi derimod med Sikkerhed ved, at han i November var i Oslo (D. N. VI no. 46). Heller ikke om nogen anden norsk Biskop findes der Vidnesbyrd om, at de i August 1299 var i Trondhjem: Biskop Narve (Bergen) var i Juli i Bergen, Biskop Arne (Stavanger) var 3. Sept. i Stavanger, og Biskop Thorstein (Hamar) var i Juni i Oslo – det viser de bevarede Breve –, og saa finder vi dem alle samlede om Erkebiskopen i Oslo i November s. A. Dette synes saaledes at være den eneste Tid paa Aaret, da en Kroning kunde foregaa.

Sagaen siger udtrykkelig, at en Mængde geistlige og verdslige Stormænd var tilstede ved Kroningen. Dette passer paa Forsamlingen i Oslo i November 1299, og man maa derfor antage, at Sagaforfatteren urigtigt har henlagt denne Begivenhed til Trondhjem, medens den