iøvrigt er rigtigt fortalt. Naar Kroningen er foregaaet i Oslo, bliver det forstaaeligt, at Veien „fra Ørerne til Kristkirken“ var belagt med kostbare Tæpper, thi paa Ørerne i Oslo var Kongsgaarden, og fra den er naturligvis Kroningstoget udgaaet mod Domkirken.
Resultatet af dette er altsaa, at Kong Haakon er kronet ikke i Trondhjem 10. August, men i Oslo 1. Nov. 1299. Dette er ogsaa fuldt forstaaeligt, efter hvad vi ved om Kong Haakon baade før og senere. Allerede som Hertug havde han havt Oslo til Residens og havde her paa Akershus bygget sit faste Slot, ligesom han havde sin Kapelgeistlighed i Mariakirken. Som Konge gjorde han Oslo til Rigets Residens, der lader han sig krone, der samler han Regjeringsmyndigheden om Kansleren ved Mariakirken, og der grundlægger han det kongelige Familiegravsted.
Denne Undersøgelse vil vise, at de tilsyneladende Uregelmæssigheder ved Kroningernes Sted opløser sig, og der kommer frem den naturlige Udvikling, at Kongernes Residensstad tillige er Kroningsstad. Istedenfor den S. 387 opstillede Liste kommer Listen i den virkelige Historie til at se saadan ud:
| Bergen | 1164. | 1194. | 1247. | 1261. | 1280. |
| Oslo | 1299. | 1337. | c. 1360? | 1442. | 1514. |
| Nidaros | 1449. | 1450. | 1483. |
For Kroningen har der visselig aldrig været givet nogen Lovregel, ligesom denne Ceremoni ikke krævedes for, at en Konge skulde være offentlig anerkjendt; dog
