egen Afdeling, som havde taget Veien over Ekeberg Gjeitebroen, der laa paa samme Sted som den nuværende Bro ved Oslo Kirke, næsten afkastet. Der bliver derfor Spørgsmaal, om man ikke skulde tage Veien „op over voldene og hen til den Bro, som ligger paa Veien fra Ryenbergene ret for Osyn (móti Ósyn)“. Kongen forkastede dog dette Forslag, og det lykkedes at komme over paa de to Aaser, som vare igjen af Gjeitebroen.
Ósyn nævnes kun i to af de Haandskrifter, vi nu have af Sagaen[1]. Noget tilsvarende Navn kjendes ikke paa det Sted, hvor det efter Sammenhængen maa søges; der kan naturligvis ikke være Tale om det langt herfra liggende Óssin, nu Aasen ved Sandaker.
Det bliver altsaa sandsynligt, at Navnet er forskrevet. Maaske har her staaet Volyn. Dette var en gammel Gaard[2], som laa netop, hvor man skulde vente at finde Sagaens Ósyn, paa Vaalerengens nuværende Plads. Da s og l ikke sjelden forvexles i gamle Haandskrifter, er Feilen nok forklarlig.
Haakon Haakonsens Saga Kap. 235. 238 (Fornm. s. IX 520. 526). Da Slaget i Oslo endte uheldigt for Hertug Skule, tog han Flugten op over Landet – som det kan skjønnes allerede tidlig paa Dagen (21de April 1240) – og red uden at standse op til Hov (til Hofs) til Aamunde Lagmand, hvor han spiste; endnu samme Dag naaede han op til forbi Eidsvold[3]. Kongen satte noget
