Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Fjerde Bind.djvu/313

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

senere efter ham, men opgav Forfølgelsen efter at have redet omtrent en halv Rast.

Hof, hvor Lagmanden boede, kan hverken være Hovin i Ullensaker[1] eller Haug sammesteds[2]. Den første Gaard skrives i Middelalderen Hofvin[3], den anden Haugr[4]. Intet af Navnene ligner Hof saa meget, at der er nogen Rimelighed for Forvexling.

Af Gaarde, som virkelig have baaret Navnet Hof, kan der nu kun paavises to mellem Oslo og Eidsvold, nemlig Hov i Vestre Aker og Gaarden af samme Navn i Fet Sogn. Disse Gaarde ligge begge saa langt tilside for den korteste Vei mellem Oslo og Eidsvold, at der ingen Rimelighed er for, at Hertugen skulde have berørt nogen af dem, naar han havde saa stærk Opfordring til at skynde sig og i Virkeligheden skyndte sig saa meget, som han gjorde. Hov i Aker har desuden det imod sig, at det ligger i saa kort Afstand fra Oslo; man kan ikke tænke sig, at Skule skulde have givet sig Tid til at spise her, hvor han havde den seirende Fiende saa nær ind paa Livet.

Man skulde tro at have nogen Veiledning til at finde Lagmandens Bolig i et andet Sted i Sagaen[5], hvor det fortælles, at Kongen i 1225 paa Vei fra Oslo til Eidsvold med Krigsmagt mod Ribbungerne tilbragte den første Nat hos Gunnar paa Berg i Skedsmo og den anden hos Aamunde Lagmand (hvis Gaard ikke nævnes ved denne Leilighed), hvorefter han tidlig den tredie Dag naar op til Eidsvold. Efter dette maa Lagmanden dengang have

  1. Munthe III 315.
  2. Munch FNH. d 972.
  3. DN. IV 210. 227. 533. RB. 425 o. fl. St.
  4. RB. 291. 438.
  5. Kap. 133 (Fornm. s. IX 378).