Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Fjerde Bind.djvu/308

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Saml. Afh. I 211 og Egilssons Lexicon poeticum under. Ordet).

Hos Digterne er Ordet Entalsord, Hern, i Genitiv Hernar, – i Sagaerne derimod i Regelen Flertalsord (í Hernum, við Hernar).

Det har tildels urigtigt været antaget, at Stedet er det bekjendte Herlø nordenfor Bergen, ellers i Sagaerne kaldet Herðla[1]. Allerede den afvigende Navneform viser, at dette maa være en Feiltagelse; der kan ingen Tvivl være om, at det rette Sted er Hennøen, nu udtalt Hædnøinæ, i Bø Sogn i Manger, som forlængst paavist[2]. Denne Ø er den største i en Gruppe, der ligger ud mod Havet noget søndenfor Fedje; mellem den og Naboøen Staksøen er god Havn ogsaa for større Fartøier[3].

Haakon Haakonsens Saga Kap. 181. 182 (Fornm. s. IX 439). Kongen lægger, efter hvad her berettes i Sagaen, paa Reise fra Bergen til Nidaros ind i en Havn, som kaldes Leirangrar; man ser, at Stedet maa søges mellem Solskjel paa Nordmør og Nidaros. Noget nøiere faar man dets Beliggenhed bestemt ved et Sted længere fremme i Sagaen[4]; her siges nemlig Erkebiskop Sigurd at komme i Leirangra, idet han seiler inn eptir Þrándheimi. Stedet har følgelig ligget indenfor Agdenes, hvor Þrándheimr begynder.

Den eneste, som har forsøgt at paavise, hvor Leirangrar har ligget, er Munch[5], som mener, at det „maaske

  1. Munthe I 287 (jfr. III 278). Munch Beskr. 114.
  2. Keyser, Norges Historie I 386. Munch NFH. b 686.
  3. Den norske Lods V 143.
  4. Kap. 203, Fornm. s. IX 468 not. 11.
  5. Beskr. 87. I NFH. d 897 siger han blot: „Leirangen strax indenfor Agdenes“.