Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Fjerde Bind.djvu/261

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest


Kraft[1] siger om Stedet „paa den fordum saakaldte Huge- eller Haugestrand“ og Munthe[2]: „nu Haugestranden d. e. den østre og sydre Bred af Norefjorden, saa kaldet efter det derværende høie Fjeld Haugen“. Munch, som tidligere[3] ogsaa antog Haugastrǫnd for den rette Form, siger derimod i „det norske Folks Historie“[4] uden nærmere Forklaring „Hugastranden tæt ved Fimreite“.

Disse Forklaringer gjøre ikke Indtryk af at hvile paa nogen nøiere Undersøgelse af Spørgsmaalet. Noget Fjeld af Navnet Haugen er ikke anført her paa det bedste trykte Kart, som nu findes, Rektangelkartet Sogndal, men vel en Gaard Haug ved Stranden i Bugten østenfor Fimreite. Haugastrǫnd vilde forøvrigt ikke kunne forklares hverken af Fjeldnavnet Haugen eller af Gaardnavnet Haug; var Strandens Navn dannet af et af dem, maatte det have været Haugsstrǫnd eller Haugstrǫnd.

Jeg har af Mænd, der bo paa Stedet[5], velvillig faaet meddelt den værdifulde Oplysning, at en Strandstrækning her, fra den nævnte Gaard Haug østover til Hølen, i en Længde af omtr. 2 Kilometer, nu kaldes Hagastrondi og har været kaldet saaledes, saalænge Folk paa Stedet kunne mindes. Navnet menes, vist medrette, at skrive sig fra, at denne Strand har været brugt som Hage (Græsgang), hvortil den endnu for en Del bruges.

Efter dette kan der vel ikke være Tvivl om, at de i Sagahaandskrifterne forekommende Former Hauga-

  1. Beskr. IV 783.
  2. III 65.
  3. Beskr. 104.
  4. d 163, jfr. 167.
  5. DHrr. Elling N. Fimreite og Nils O. Fimreite, gjennem Provst J. Greve i Sogndal.