Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Fjerde Bind.djvu/260

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest


Vanskeligheden løses ved at antage en liden, let tænkelig Skrivfeil indløbet i Navnet: der skal staa Steindarfjǫrðr, ikke Strindarfjǫrðr.

Steindarfjǫrðr kjendes ellers fra adskillige Steder i „Munkelivs Brevbog“[1]. Det optræder der som Bygdenavn, og følgende Gaarde i Bergens Omegn henføres til denne Bygd: Fyllingen, Totland, Riple og Henne i Birkeland Sogn; Bjørndal, Lyngbø og Haastein (nu Damsgaard) i Askøens Pgd. og Unneland i Langedalen sydligst i Haus Pgd. Heraf maa sluttes, at Steindarfjǫrðr som Bygdenavn har havt det samme Omfang som Skjold Skibrede, d. v. s. indbefattet Fane Pgd., Fastlandsdelen af Askøen, Aarstad Sogn og Langedalen.

Spørges der om, hvilken af Fjordene i denne Bygd det er, som har givet Bygden dette Navn, kan Svaret ikke være tvivlsomt. Steindarfjǫrðr maa være kaldet efter Gaarden Steind, nu Stend i Fane Sogn[2]. Den søgte Fjord er altsaa Fanefjorden, og det er den, som menes i Sagaen.

Sverres Saga Kap. 82. 88 (Fornm. s. VIII 203. 212). Umiddelbart før det navnkundige Slag i Norefjorden, eller som det ogsaa kaldes, Slaget ved Fimreite (15de Juni 1184), siges paa de nævnte Steder i Sagaen Kong Sverres Flaade at have ligget nær Fimreite ved en Strandstrækning, hvis Navn skrives dels Haugastrǫnd, dels Hugastrǫnd[3].

  1. DN. XII 48. 152. 153. 154. 156. 157. 159. 161. 227.
  2. Navnet udtales Stænn og skrives nu ofte urigtigt Sten; heder Stennd i Vincents Lunges utrykte Jordebog fra c. 1530. Gaardnavnet findes ogsaa, i Flertalsformen Steindar, nu Steinde, paa 2 Steder i Valdres, i Ulnes Sogn og i Øie Sogn (jfr. RB. 283).
  3. Hver af disse Former har 2 af Haandskrifterne for sig.