Laufnes maa altsaa søges andensteds. Af de flere
Gaarde i Landet, som virkelig hede Lauvnes, er det vel
rimeligst at tænke paa L. i Værnes Sogn i Ørlandets
Pgd., ikke langt søndenfor Agdenes; der er jo nemlig al
Sandsynlighed for, at Ulv har været Trønder. Dette
Lauvnes er en liden Gaard, men Ulv vides at have været
af ringe Herkomst; han kaldes engang af en Modstander
haanligt „Torpersønnen“[1].
Sverres Saga Kap. 51 (Fornm. s. VIII 128–132). Kong Sverre kom i Vaaren 1181 med en Flaade fra Bergen til Viken, hvor han for Øieblikket havde Overmagten, da Kong Magnus, der havde tilbragt Vinteren hos Valdemar I i Danmark, endnu ikke var kommen tilbage. Medens Sverre laa „í Spjǫrinni i Salteyjarsundi“ langt øst i Viken (det sees af Sagaens Tidsangivelser at have været tidlig i Mai Maaned), fik man en Dag se en Mængde Skibe komme seilende østenfra[2]. Sverre kaldte da sine Folk til Raadslagning og spurgte dem, hvad der burde gjøres, – om Flugt eller Kamp med den store Overmagt, hvormed Kong Magnus nu nærmede sig, var raadeligst. Haavard Jarlssøn svarede: „Min Mening er snart sagt: lad os gjøre Skibene klare, ro ud af dette trange Hul (ór þessum þaularvági), reise Masterne og saa seile unna nordover. Det er ikke raadeligt at kjæmpe mod Overmagt her; thi miste vi vore Skibe, er Landsfolket heromkring værre at komme ud for end de værste Hedninger; ingen af os har Liv at vente, om han falder i Heklungernes eller Vikverjernes.
