ulykkelige Begivenhed paa Lyø 1223. Han kom tilbage vel tilfreds med Reisen, som han havde foretaget i Fællesskab bl. A. med sin nye Svigersøn, Junker Knut, og Gregorius Jonssøn. Det berettes endog, at Valdemar forlenede Jarlen med det halve Halland, en Forlening, som dog ikke omtales i danske Kilder[1] og maaskee tør være tvivlsom. 1 denne Beretning har P. A. Munch[2] fundet et stærkt Bevis for, at Jarlen ved den Tid arbeidede paa at skaffe sig ogsaa dansk Bistand til et paatænkt oprør mod Kong Haakon. Jeg kan imidlertid ikke ret tro, at just dette Skridt af Skule bør udlægges paa den Maade eller af Samtiden har været opfattet saa. Thi for det første omtales ikke alene ikke noget Saadant i Sagaen, den eneste Kilde, og dernæst fortæller denne udtrykkelig, at Kong Haakon gav Skule sin kraftige Understøttelse til Danmarksreisen, idet han baade laante ham sine egne Skibe og dertil endog skjænkede ham Ledingen af tolv Skibreder til Reisepenge. Reisen kan altsaa paa den Tid ingenlunde have havt noget mistænkeligt Udseende. Og en ganske naturlig Forklaring vil den faa, om man med mig antager Fru Ragnhild for en Descendent af Christina Kongsdatter. Denne var nemlig, som bekjendt, et Sødskendebarn af Valdemars Fader, Kong Valdemar I, og det bliver da en Reise til sin Frues høie Frænde, som Jarlen foretager. Da nu Kong Haakon var Jarlens Svigersøn, har ogsaa
- ↑ Nys har den danske Historiker M. Mackeprang i Dansk hist. Tidsskrift 6. R. VI. S. 139–204 leveret en Afhandling om „de danske Fyrstelen“. Her omtales Halland, der som bekjendt oftere gaves som Len, omstændeligt, uden at der er Tale om Skule som dansk Vasal. Derimod havde virkelig Knut Jarl en Forlening i Halland (dog kun nogle Gaarde). See Scr. R. D. VII. p. 536.
- ↑ N. F. Hist. B. III. S. 744–745.
