Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Fjerde Bind.djvu/205

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

senere atter kom i Besiddelse af Stiftet († 1194). Ogsaa gjennem sin Svigerfader og første Hustru er saaledes Baard bleven fjernet det Ingeske, siden Magnus Erlingssøns, Parti. Til dette Ægteskab maa rimeligviis, skjønt det intetsteds udtrykkelig siges[1], henføres Baards Datter Sigrid, hvis første Bryllup i Nidaros 1206 med Thorgrim af Ljaanes har faaet en saa sørgelig Navnkundighed, og som dernæst var gift med Jon paa Austraat og omsider blev den første Abbedisse i Rein.

Senere da Baard var bleven Enkemand, gjorde han Bekjendtskab med Sigurd Munds Datter Cecilia, der tidligere i Sverige havde født Folkvid Lagmand Sønnen Haakon “Galen“, der siden spillede en saa betydelig Rolle i Norge. Efterat Sverre, hvem Cecilia strax erkjendte som sin Broder, havde befæstet sin Magt, forlod hun Folkvid og drog til Norge, hvor hun af Sverre fik Gelmin i Orkedalen til Bolig. Vi see af Sverres Saga, at Baard har kjendt hende og, som det synes, ogsaa interesserede sig for hende allerede 1181, og de bleve, som man veed, siden gifte, efterat nogle Vanskeligheder, som Erkebiskop Eystein lagde i Veien af Hensyn til hendes almindelig paastaaede, men af hende selv benegtede Ægteskab med Folkvid vare blevne overvundne. Da nu Eystein først 1183 kom hjem fra sit fleraarige Exil i England, kan Giftermaalet ikke have fundet Sted før den Tid, og Udtrykkene i Sagaen gjøre det sandsynligt, at det først fuldbyrdedes efter Sverres endelige Seir over Magnus 1184.

  1. I de udførlige Oplysninger om Baards Afkom i Inges Saga, der dog ikke kjender Ulfhild Paalsdatter, anføres Sigrid ikke som Barn af nogen af Baards to senere Hustruer.