seer, at han 1136, tilligemed en forøvrigt aldeles ubekjendt Broder Balle, befordrede Sigurd Munds Antagelse til Konge, og at han vistnok er blevet en meget gammel Mand og i tre Ægteskaber har faaet flere Børn. Ligesom Ætten ved hans Faders Giftermaal var bleven besvogret med Arnmødlingerne, saaledes kom den ved hans og en Søsters Giftermaal i dobbelt Svogerskab med den anden Søndmørske Hovedæt, “Blindheimsmændene“. Af Guttorms Ætlinge vedkommer os nærmest den eneste Søn, der kom til at spille nogen Rolle, Baard.
Det er bekjendt, at Erling Skakke og hans Søns Regimente ikke var yndet i Thrøndelagen. Reins-Ætten synes særlig at have været forbitret paa Erling, fordi han i 1164 havde ladet dræbe Frederik, Kong Guttorms Svigersøn. Baard Guttormssøn var derfor en af de Stormænd, der først sluttede sig til Kong Sverre. Senest i 1881 var han bleven en af dennes fornemste og tillige virksomste Tilhængere. I det Aar nævnes han nemlig paa Sverres Side som Deltager i Slaget ved Nordnes, og i den følgende Tid møder man jevnlig hans Navn i dennes Saga. En Søsterdatter af ham (og Stifdatter af den nysnævnte Frederik Køna) ved Navn Eldrid sees dog at have været en af Magnus Erlingssøns talrige Elskerinder[1].
Baard Guttormssøn angives i Fagrskinna første Gang at have været gift med Ulfhild, en Datter af „Biskop Paal“, ved hvem ikke kan forstaaes nogen anden end den Paal, der efter at have været Eystein Haraldssøns Kapellan blev Biskop i Bergen, men fordreves fra denne Stilling af dennes Broder, Kong Inge, og først
- ↑ Munch forstod Beretningen om, at Eldrid havde et Barn med Magnus, derhen, at hun havde været hans “Dronning“, hvilken overilede Antagelse nys er bragt ud af Historien igjen af G. Storm, see Norsk hist. Tidsskr. 3 R. II. S. 99–100.
