længe har været bekjendt, ikke hidtil har vakt nogen Opmærksomhed. Jeg sigter her til Sigvard Grubbes indholdsrige Selvbiographi, der i tro Oversættelse fra den latinske Original er meddelt af H. F. Rørdam i Danske Magazin 4 R. II, S. 393. Sigvard Grubbe fulgte Christian IV paa hans berømte Reise til Finmarken 1599 og skriver: „12. Mai. Vi seilede om Nordcap, paa hvis Top et Compas er indhugget i Fjeldet“. Det forekommer mig, at man, naar man betænker dette Sted, ikke kan være i Tvivl om, at Olaus Magnus’s Beretning maa være at forstaa bogstaveligt. Og naar man betænker, at Didrik Pining ikke alene har været Høvding paa Island og beseilet de nordlige Farvande i Almindelighed, men at han tillige har været forlenet med Vardøhuus, taler al sandsynlighed for, at det, som Sigvard Grubbe saa omtrent hundrede Aar efter Didrik Pinings Død, virkelig kan have været et Verk af denne. Mellem „Hvitsark“ og Nordcap (et Navn, der dog er yngre end Didrik Pinings Tid) kan der foreligge en Forvexling, hvis det ikke kan tænkes, at den, der fandt Fornøielse i at lade udhugge et Compas i Fjeldet paa et Sted, gjerne ogsaa kan have gjort det paa to.
4. I Dipl. Norv. VIII No. 566 omtales (14. Novbr. 1527) en Raadmand i Oslo Bertel Pinsson. Fadersnavnet er paafaldende, og saavel dette som Døbenavnet tyder paa en Udlænding eller Mand af udenlandsk Herkomst. Jeg har tænkt mig Pinsson = Piningssøn. Tiden passer særdeles vel for en mulig Søn af Didrik Pining.
L. Daae.
