Tale, men Navnet er saa eiendommeligt, at det ligger meget nær at tænke paa Slægtskab mellem denne Mand og vor Didrik Pining, og da det vistnok vilde være omtrent utænkeligt, at en Nordmand skulde være bleven Borgemester i Hildesheim, maa det forekomme rimeligt, at den i den nordiske Historie forekommende D. P. har været Tydsker. For denne Mening taler ogsaa vor D. P.’s uadskillelige Forbindelse med den notoriske Tydsker Pothorst. Endvidere vil en Granskning af det norske Rigsraads Brev 1481 om Island (Dipl. Norv. V, S. 658) nærmest føre til den Mening, at D. P., tidligere Befalingsmand for denne Ø, men da fratraadt, neppe har været Nordmand; men paa den anden Side maatte det altid være paafaldende, at der kjendes Mænd af Navnet „Pinnung“ i Norge allerede i det 14de Aarhundrede, og at D. P. deltager i Afgjørelsen af den store Arvesag, der forelaa efter Junker Hans Sigurdssøns Død. Men, efterat Oldecops Krønike er bleven udgivet, finder jeg dog Sandsynligheden at være større for, at han har været en Tydsker.
3. Hos Olaus Magnus (Hist. gentium Septentrionalium, ed. Romæ 1555, p. 70) findes, som i min Afhandling anført, en høist besynderlig Beretning om Didrik Pinings og hans Ven Pothorsts sidste Tid, da de som utlæge fra Danmark og Norge skulle have drevet Sørøveri i de nordligste Farvande. (Prof. G. Storm har paa ovenanførte Sted bragt denne Notits i Forbindelse med en anden, ligeledes fra Olaus Magnus stammende, men ikke fra hans eget Værk bekjendte Beretning om Søfareren Scolvus). Allerbesynderligst er den Tegning, som findes hos Olaus, der fremstiller en Klippe, „Mons Hvitsark“, paa hvilken et uhyre stort Compas sees at være udgravet, og hvormed Hensigten skulde være at vise andre Sørøvere Vei, om de skulde komme til hine Egne. Som naturligt kunde synes, formoder Storm, at Olaus’s Beretning maatte stamme fra et nu tabt Søkort, paa hvilket der kunde være anbragt en Notits om Pining og Pothorst. Beretningen om, at et Compas i stor Maalestok virkelig fandtes ved Hvitsark, skulde da være et Foster af Olaus Magnus’s „livlige Phantasi“.
Men nu findes der i et Kildeskrift af absolut Troværdighed en Beretning om et saadant i de hyperboræiske Farvande, om end paa et andet Sted, anbragt Compas i stor Maalestok, en Beretning, som, skjønt vedkommende Skrift
