meren 1651 var han endnu med Slotsherren paa Baahus (senere Norges Statholder), Ivar Krabbe, tilstede ved Landskabets Lagting paa Foss, men ved Hjemkomsten blev han sengeliggende. Egnens fornemste Personer af begge Kjøn besøgte ham ved Sygeleiet, paa hvilket han udaandede den 13de Septbr 1651. Han blev begravet med stor Høitidelighed i Kongelfs Kirke den 7de October, og Biskoppen i Christiania, Henning Stockfleth, holdt selv Ligtalen, der kort efter tryktes i samme Stad[1]. Denne Ligprædiken maa, selv om Hensyn tages til, at den er – en Ligprædiken og udgiven paa Familiens Bekostning, uden Tvivl ansees som et paalideligt Vidnesbyrd om, at Thomas Dyre har været en meget hæderlig og agtet Mand, ligesom den vidner om det bedste og kjærligste Forhold mellem ham og Fru Margrete.
I 1652 lod Fru Margrete en Fortegnelse optage over hele sit og sin afdøde Husbonds Obligationer og Løsøre, der heldigviis er bleven bevaret[2]. Man seer, at Ægtefolkene havde tilgode af forskjellige et Beløb af 10,650 Rdlr. I „Fruens Kammer“ fandtes adskilligt Guld, men især dog Sølv, navnlig Kander og Kredentskar. I Fruerstuen fandtes mere Sølv „til dagligt Brug“. Man seer, at der til Hverdags har været brugt 10 Sølvskeer; men da der i Fruens Kammer kun fandtes 8 saadanne, har dette rige Huus dog kun havt omtrent et Snees saadanne i det Hele. Fadeburet og Kjøkkenet havde Kobberkjedler o. s. v. og bl. A. ogsaa en Brændevinspande, endvidere meget Tintøi. Vadskerhuset og Bryggerset beskrives, ligesaa de mange Gjenstande, som
