Huitfeldt tog Bolig paa Throndstad i Hurum, der siden tilhørte hans Efterkommere i mere end 200 Aar, og døde omkring 1620. Af hans Børn var der to Sønner Hartvig og Jacob.
Den første af disse tilgiftede sig den anselige Gaard Skjelbred paa Eker (mellem Drammen og Kongsberg) ved Ægteskab med Berite Jensdatter af Familien Skak, der i den gamle Unionsperiode havde spillet en vis Rolle i Norge. Hartvig havde studeret i Wittenberg, opnaaede et Par mindre norske Forleninger samt Stillingen som norsk Berghauptmand og var i sine senere Aar, om end neppe med skjellig Grund, anseet for at have Forkjærlighed for den catholske Religion. Af sit Ægteskab med Fru Berite havde han kun eet Barn, Datteren Margrete, den følgende Fremstillings Hovedperson, født paa Skjelbred[1] 5 Nov. 1608. Hun blev moderløs allerede som ung Pige, og Faderen ægtede saa Maren Skram (Fasti) fra Rammegaard i Jylland, med hvem han fik Sønnen Erik, der døde ung.
Jomfru Margrete havde imidlertid Mødrenefrænder, efter hvilke der faldt en større Arv. Hendes Mormoder havde nemlig været Fru Gudrun Green af Sundsbyi Baahuslen, en Dame, om hvem Sagnet længe holdt sig paa Eker, vel især, fordi hendes Lig var blevet balsameret g længe betragtedes som en Curiositet[2]. Da den
- ↑ Naturligviis Gaarden af – dette Navn paa Eker. I Baahuslen har der dannet sig det Sagn, at hun skulde være født paa en derværende Gaard af samme Navn, hvilket Holmberg og hans Fortsætter Brusewitz have taget for gode Varer (Holmberg, Bohusläns Hist. och Beskr. 2. Udg. III S. 52).
- ↑ I 1749 skriver Præsten paa Eker, Christian Grave, der havde Titel af „Professor antiquitatum ved Kbhvns Universitet“, i sin lille Rimkrønike „Prisca & Nova Egerana“ saaledes:
