man i senere Tider Havbugtens Østkyst Vigsiden og dens vestkyst Agdesiden („Side“ var Datidens Udtryk for „Kyst“), Navne, af hvilke det første nu synes at være gaaet heelt, det andet halvt i Forglemmelse.
Tabet af Vigsiden (Baahuslen) er det betydeligste Landetab, som Norge nogensinde har lidt. I reel Betydning overgaar dette Landskab, der nu tæller omtrent 180,000 Indbyggere, langt Jemtland, Island, Færøerne, Hetland og Orknøerne tilsammen. Det var ikke noget Biland, som Norge mistede i 1658, men en heelt og fuldstændig norsk Provinds, der i enhver Henseende var en virkelig Deel af Riget og stedse havde havt den samme, aandelige og verdslige Udvikling, som det øvrige Land. Dets Overgang til svensk Nationalitet skede dog ret hurtigt og uden synderlig Vanskelighed, et glædeligt Vidnesbyrd om det nære Folkeslægtskab, og nu er der saavel i Sverige som her kun faa, der erindre det gamle Grændseskjel, om dette end i selve Landskabet ikke ganske kan gaa ud af Bevidstheden[1].
Men har end Baahuslen forlængst ophørt at være en Deel af Norge, er og bliver dog dets Fortid en Deel af Norges, tildeels Danmark-Norges Historie, og den kan kun forstaaes og fremstilles med det stadige Hensyn for Øie, at Landskabet først i en forholdsviis seen Tid er bleven et Stykke af Sverige.
Fra svensk Side har det ikke manglet paa Bidrag
- ↑ Ikke uden al Interesse er følgende Bemærkning i en Biographi af en bekjendt svensk Baahuslening: „Liksom invånarne i norska Bohuslän i allmänhet äro utmärkt fria från den vanliga svenska trögheten, så vardt Thorild det i all synnerhet, en den lifligaste ifrigaste man, full och öfverfull af lif“ (Klas Fåhræus: Thomas Thorild, en lefnadsteckning, Sthlm. 1888. S. 1). Thorild var født i Svarteborgs Sogn 1759.
