til Baahuslens Historie. I forrige Aarhundrede udkom Provst Johan Ödmanns „Bohus Läns Beskrifning“ (1746), et trohjertigt og ingenlunde uvigtigt, om end i flere Henseender svagt Arbeide. Senere fik man Præsten A. E. Holmbergs: Bohusläns Historia och Beskrifning (I–III, Uddevalla 1842–1845), et ret livligt Dilettantarbeide, hvis Forfatter savnede historisk Lærdom og navnlig fornødent Kjendskab til den dansk-norske Literatur, medens han hengav sig til fantastiske, næsten Rudbeckske Hypotheser og søgte at gjenfinde Localiteter fra – „Ossians“ Sange i sin Hjembygd[1]. Skriftet oplevede et nyt Oplag (Örebro 1867), besørget og udvidet af Artisten G. Brusewitz, der imidlertid besad endnu ringere historisk Erudition end sin Forgjænger og ikke i mindste Maade havde bemøiet sig med at søge dansk-norske Hjelpemidler. Om Tilværelsen af Skrifter som Keysers norske Kirkehistorie og Langes norske Klosterhistorie, end sige om danske Verker, som Allens store Arbeide om Unionstiden, havde han ingen Anelse, og, idet han vil levere en Fortegnelse over Oslos Biskopper, henter han den fra – Messenius!! Ligesaa svagt er G. Brusewitz’s selvstændige (illustrerede) Arbeide: Elfsyssel, der udkom i Göteborg 1864, og hvori Feilene og Misforstaaelserne ere ligefrem utallige.
Men i den følgende Tid har man faaet desto gedignere og værdifuldere Bidrag. I 1874 besluttede nemlig Länets Hushållnings-Sällskap efter Forslag af sin ordfører Grev Ehrensvärd, Distriktets Landshøvding, at anvende en aarlig Sum til Udgivelsen af „Bidrag till kännedom om Göteborgs och Bohusläns fornminnen och historia“. Dette Foretagende,
- ↑ Anmeldt, vistnok med altfor stor Velvilje, af Chr. Lange i Norsk Tidsskrift I S. 209–213.
