pro usu totius regni Norvegiae secundum ritum sancte metropolitane Nidrosiensis ecclesie. Haun. 1519. Fol.
Af disse to for den katholske Gudstjenestes Historie i vort Land vigtige Bøger hører den ene, nemlig Breviariet, til de allerstørste literære Sjeldenheder. Noget aldeles fuldstændigt Exemplar existerer neppe nogetsteds. Det bedste findes paa det kgl. Bibliothek i Stockholm og vil ved Hjælp at et Exemplar paa det store kongelige Bibliothek i Kjøbenhavn rimeligvis kunne gjøres nogenlunde fuldstændigt, men Bogens Titelblad har man endnu intetsteds kunnet opdage. Vort Universitetsbibliotheks Exemplar er defect. Det kunde være meget at ønske, at dette Skrift maatte blive optrykt paany, f. Ex. som Universitetsprogram.[1]
Ulige flere Exemplarer ere blevne reddede af Missalet, hvis store Format synes at have bevaret det for flere af de Fataliteter, der altid true smaa Octaver. Det store kongelige Bibliothek eier 3 Exemplarer, vort Universitetsbibliothek ikke mindre end fire, (hvoraf et synes at være fuldstændigt), det Deichmannske Bibliothek ifølge Catalogen to, nu dog kun et, det Throndhjemske Videnskabsselskab tre. Ogsaa i Bibliotheker i Sverige og Udlandet tør det antages, at Exemplarer forefindes. Et saadant fandtes efter Klevenfeldts Vidnesbyrd 1743 i det kongelige Bibliothek i Paris.[2]
Hvad der her har foranlediget disse Bemærkninger er imidlertid ikke Missalets eget for Liturgiens Historie vigtige Indhold, men den Omstændighed, at man i flere af de levnede Exemplarer finder Optegnelser af historisk, især personalhistorisk eller localhistorisk Indhold. Det er som bekjendt en gammel Skik at nedskrive Familiebegivenheder og andre Hændelser i store og velindbundne Bøger, fornemmelig Bibler, og til dette Brug synes Missalerne jevnlig at have været anvendte. Udentvivl har enhver Hovedkirke været tilpligtet at
- ↑ Breviariet er omhyggeligt beskrevet af Chr. Bruun, Aarsberetninger fra det store kongelige Bibliothek, I, S. 268–275. See dog ogsaa R. Nyerup, Historisk-statistisk Skildring af Tilstanden i Danmark og Norge i ældre og nyere Tider, B. 2. Kbh. 1804. S. 449–451.
- ↑ Magazin for Reiseiagttagelser, udgivet af R. Nyerup. Tredie Bind, Kbhvn. 1823. S. 462. Exemplaret havde tilhørt den i Syvaarskrigens Historie bekjendte Christiern Munk, og en anden Eier havde deri indskrevet nogle religiøse Rim, som Klevenfeldt meddeler.
