bragt sig til saadan ....[1] af Landet ved Søkysterne, at der vel ingen af Landets egne indbyggere skal kunne rose sig af at være saavel overalt bekjendte. De Russer, som for nogle Aar siden satte deres Fartøier paa Land i Senjens Fogderi, som er et af de nordiske Fogderier i Nordlandene, kunde have kommet gjennem Finmarken til deres Land, men de reiste med en Bondelensmands Pas Landet igjennem til Throndhjem, da de der kom, erholdt de Friskyds-Pas tilbage gjennem Nordlandene og Finmarken. I Nordlandene skilte de sig fra hinanden og opholdt sig i adskillige Distrikter; nogle gik ogsaa til Bergen. Men alle gik dog igjen til Rusland, paa det sidste igjennem Nordlandene og Finmarken.“
(Forøvrigt handler Bredals Forestilling om Maaden, hvorpaa Russerne fra Søsiden kunde gjøre et Angreb paa det nordlige Norge, og om de hensigtsmæssigste Midler til at møde et saadant Angreb. Han ender med en Bøn til Gud om at afværge alle farlige Anslag mod Kongens Riger og Lande og en Forsikring om sin egen „gode og retskafne Intention.“)
L. D.
Som bekjendt kjendes intet Spor til, at Bogtrykkerkunsten er bleven udøvet indenfor Norges Grændser førend henimod Slutningen af Christian den Fjerdes Tid. Selvfølgelig ere dog langt tidligere Udlandets Presser blevne benyttede til Trykning af Skrifter, forfattede af Nordmænd eller udgivne til Brug i Norge.
De ældste Bøger af den Art ere de to mærkelige, efter den fortjente Erkebiskop Erik Walkendorfs Foranstaltning udgivne Kirkebøger; Breviarium Nidrosiense; Paris 1519. 8vo, og Missale
- ↑ Aabent Rum.
