var Frederik III hyldet som Norges konge; soldater og borgere lösnede sine geværer „til salve og triumf,“ medens en salut på 800 skud drönede fra slottets og orlogsskibenes kanoner. Da denne var tilende, vendte kongen tilbage; hyldingspaladset gaves til pris for folket, der kastede sig over det med en sådan hurtighed, at alt var borte, da kongen atter var kommen op på slottet. På samme tid blev også det gode vejr, som hidtil havde varet den hele dag, aflöst af en tordenbyge, der dog snart trak over; at man i en så overtroisk tid tog varsler heraf, var ikke mere end naturligt.[1]
Samme eftermiddag kl. 4 holdtes det store hyldingsgæstebud, hvorved der beværtedes omtrent 1000 personer. Da der ikke var rum til så mange på slottet,[2] måtte man også tage byens rådhus (den tekniske forenings nuværende lokale) og to nærliggende borgerhuse til hjælp, hvor opvartningen besörgedes af 24 fornemme borgere i sorte kapper, 30 „forgangskvinder,“ hver med sin „stadsmö“ og 32 borgersönner eller „patricii.“ Beværtningen var god; gæsterne fik ni retter mad og dertil godt öl og fine vine, som de lode sig smage. Et talende vidnesbyrd herfor var de 1647 ituslagne vin- og ölglas; men det heder alligevel udtrykkelig, at ingen kom i slagsmål, hvilket ansåes „for et besynderligt Frederiks tegn eller freds tegn.“[3] Om aftenen afbrændtes et fyrverkeri, der var arrangeret af en tysk kunstner, ved navn Filip Geyfuss.[4]
- ↑ I Bergen höjtideligholdtes hyldingsdagen ved salut fra slottet og en hollandsk konvoj, samt ved flagning. Norske magazin, II, 214.
- ↑ Provster, prester og borgerskab beværtedes i den gamle borgestue.
- ↑ Man kender imidlertid en uenighed, der opstod ved kortbordet mellem statholderen og Henrik Bjelke, idet den sidste dadlede den måde, hvorpå den forrige svenske krig var bleven fört. Se Hofmann, danske adelsmænd III, 60 og P. W. Becker, samll. til Danmarks hist. I, 4 flg. og 222.
- ↑ Regnskaberne udvise, at der blev indköbt ikke mindre end 78
