Nils Oudenssøn Tordenstjerne til Gulloug (ifølge I. C. Bergs Optegnelser født 8 Sept. 1676, † 24 Nov. 1744, ægteviet i Huset paa Gulloug den 9de August 1731 med Marthe Lucie Bache fra Hurum f. 1698 ell. 1700 og † 1767). I en Anonym Optegnelser om Frederik V.s Reise i Norge (1749), der findes i den Kallske Manuskript-Samling paa det st. kgl. Bibl. (No. 226 Fol.) heder det: „Paa Gulloug, et gammelt Herresæde, bor endnu den eneste (!) Levning af den gamle norske Adel Ouden (Nilssøn) Tordenstjerne, 17 Aar gammel, vel studeret og ønskede gjerne nogen Employe. Der hængte indtil for nogle Aar siden paa samme Gaard den gamle riddermæssige Rustning, Stormhat, Skjold, Sværd og fuld Harnisk fra Haand til Fod, nu er det bortkastet, og Jernet til andet opsmedet“. Denne Ouden, som var født den 14de og døbt 20de Sept. 1732, havde nydt Undervisning i sit Hjem af Jens Essendrop, hvis Ophold der i Egnen vi skylde hans Liers Beskrivelse (Kbhvn. 1761. 8). Ouden kom derpaa til Kjøbenhavn og blev 10 Aug. 1753 Secretair i Danske Kancelli, 26de Septbr. samme Aar Hofjunker og 13de Juni 1769 Kammerjunker (Statsjournalen f. 1769 S. 45), men døde ugift og barnløs allerede den 21de Decbr. 1771, som det har staaet eller maaske endnu Staar paa hans Ligsten paa Frogner Kirkegaard i Lier. Hermed uddøde denne adelige Familie. Søndre Gulloug var allerede 1765 solgt tilligemed Midtre-Gulloug, som var Avlsgaard derunder, til Kammerraad M. H. Bache (maaske en Slægtning af den sidste Tordenstjernes Moder): Den vedligeholdt dog fremdeles i nogen Tid sine Friheder paa Grund af Besiddernes Stilling som Rangspersoner. Hovedbygningen paa søndre Gulloug var opført i 1568, efter at Svensken under Syvaarskrigen havde brændt de tidligere Huse. Den udmerkede sig, ifølge Essendrop, ved Tømmerstokkenes usædvanlige Længde og Tykkelse. Ifølge et Sagn skal denne Bygning efter Gullougs Salg være bleven flyttet til Hofvin ved Kirken af samme Navn i Ullensaker.
Den enden Familie, hvorom her kan være Tale, er Botner-Ætten i Høland, hvorom der i 1751 blev nedskrevet en temmelig udførlig Efterretning af Sogneprest Pharo sammesteds (Mag. til D. Adels Hist. 1, 83 fgg.). Denne Familie, som hevde Navn af Gaarden Botner, var for længst saagodtsom gaaet over til et være Bønder, men kjendte sin Slægt meget langt op, ligesom der i Hovedkirken hang en
