Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/533

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

hvor hun saa deres Slægters Ligkister, og da havde Sara Hummer et Sølvbelte paa, paa hvilket hendes Ahner vare udgravede. Denne Sara Hummers Moder var Brynhild Svale, Mogens Svales Datter, som blev gift med en Benkestok“. (Th.jems Videnskabsselskabs Bibl. Manuskr. Fol. No. 151). Kapellet har vistnok været det samme, som omtales i Nicolaysens Norske Fornlevninger S. 71, og hvorom Sagnet berettede, at kongelige Personer vare begravede der, medens af det ovenanførte fremgaar, at nogle Levninger af Norges gamle Adel her have havt sine Familiebegravelser i over et Aarhundrede, efter at Domkirken forøvrigt var bleven en til Tidens Ødelæggelse overgiven Ruin. Hvad Familien Hummer angaar, da forekommer den i sextende Aarhundrede netop i Egnen af Hamar (se Rigs-Registranterne).

9. Norsk Adel i forrige Aarhundrede.

Henrik Steffens fortæller i sine Erindringer („Was ich erlebte“, 2, S. 40–42), at Christian VI havde til Hensigt „allmälig einen echt norwegischen einheimischen Adel zu begründen“, hvortil Elementer fandtes, idet nogle tildels velhavende Bondefamilier i Gudbrandsdalen, Valders og andre frugtbare Dele af Landet nedstammede fra de gamle Jarler (!) og vare sig det bevidst, idet de kun indgik Ægteskaber indbyrdes osv. Sønner af saadanne Storbønder bleve da, fortælles der videre, nedkaldte til Kjøbenhavn og indsatte i Landkadet-Akademiet. Man vilde gjøre dem til Officerer, ja til Pager ved Hoffet. Men det var store, firskaarne, sterke, halsstarrige, modige Mennesker, opdragne i stor Frihed og lidet skikkede til at underkaste sig Subordination. Dengang anvendtes endnu legemlige Straffe ved Akademiet, og det hændte nogle Gange, at de raa norske Kadetter satte sig til Modværge mod sine Lærere. Man havde da kun Valget mellem at lade dem skyde eller sende dem hjem, og den menneskekjærlige Konge valgte den sidste Udvei. Forsøget mislykkedes altsaa.

Denne Steffens’s pikante, men tydelig kun paa en usikker Tradition grundede Fortælling citeres af N. M. Petersen (Bidr. til d. danske Lit. Hist. 3, 2, 295) og har udentvivl vakt Fleres Opmerksomhed. Noget sandt maa vel ligge til Grund herfor, og det lader