Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/528

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
502
L. DAAE

lingsmand paa Slottet, Erik Gyldenstjerne, og tilsidst mistede en stor Del af sine Folk, der dels indebrændtes, dels dræbtes eller fangedes, og at han selv flygtede (Paludan-Müller, Grevens Feide II, S. 265—66 og de der anførte Kilder). Men forud for disse Nederlag synes at have gaaet en Kamp mellem Einar Tjeld og Erik Gyldenstjerne, hvori den første har havt overhaand. Thi i et Brev af 1559 fra Akershus’s daværende Befalingsmand Christiern Munk til Kong Frederik II (i danske Geh. Ark, „Danske Kongers Hist.“), hvori klages over Slottets ringe Forsyning af Harnisker, heder det: „Dog var her en XL Mands Tøi (Rustning), som jeg haver hørt, hvilket som blev borte udi den Feide, som Erik Gyldenstjerne havde med Einer Tjeld, den Tid Eriks Svende bleve fangne af fornævnte Einer Tjeld og Erkebispens Folk“. Den korte Tid af 23 Aar, som var forløben mellem den her omtalte Affære og dette Brevs Datum saavelsom ogsaa Brevskriverens allerede dengang nøie Forbindelse med Gyldenstjernernes Slægt, med hvilken han siden besvogredes, gjør det lidet sandsynligt, at disse Chr. Munks Ytringer kunne bero paa nogen Feiltagelse.


4. Om den Lundske Erkebisp Mag. Jørgen Skodborg.


Denne Prælat blev i Aaret 1520 af Christiern II, hvis Sekretær han havde været, ophøiet til Danmarks Primas, men faldt allerede i det følgende Aar i Unaade, flygtede til Rom og kom aldrig mere igjen, skjønt Frederik I en kort Tid var stemt for hans Gjenindsættelse og Mag. Jørgen endog paa denne Konges Forbøn modtog erkebiskoppelig Vielse af Pave Clemens VII. Han døde som Kannik i Køln 1551. Til hans senere Historie kan her den Oplysning meddeles, at han i 1541 (altsaa 5 Aar efter Bispeværdighedens Afskaffelse i Danmark), understøttet af Coadjutoren i Erkestiftet Køln, fandt paa at ansøge Christian 111 om Restitution i Embedet eller om idetmindste at opnaa et passende Forlig, og om at Kongen vilde være ham en naadig Konge. Christian III lod Coadjutoren svare: . „Dass wir von gemelten Schottbergk nit wissen, haben ihn auch vielweniger unser Lebenlang gesehen oder erkannt“. „— — Weil auch nun zur Zeit mit solchem Erzstift eine Voränderung geschehen und mit einem