Derhos er paa Titelbladet anbragt i Træsnit tre Mænd
i Kapper, og en fjerde i Vams, med et Baand i Haaret og
med en Rulle i Haanden. Foran dem sees et Lykkehjul,
omdreiet af en Djævel med Hjortetakker, Kløer paa Fødderne
og Hale. Oppe paa Hjulet sidder en Fyrste med
Krone og Scepter, tilhøire svinger sig en Mand i Veiret,
tilvenstre gaar en anden ned med Hjulet, og en fjerde bliver
sønderknust under dette. Begyndelsesbogstaverne til de følgende
Indledningsvers danne et Achrostichon, hvoraf Navnet
Hans von Gøttingen fremgaar, og her har man da sandsynligvis
Digterens eget Navn. Af visen findes endnu et
Originalexemplar (12 Sider 4to) i det paa Sjeldenheder rige
Bibliothek i Wolfenbüttel; efter dette har Lappenberg
paany udgivet visen (i Zeitschrift des Vereins für Hamburgische
Geschichte B. 2. S. 140–156, smlg. S. 592–593).
Nylig er den ogsaa optaget i Liliencrons fortræffelige
Samling „Die historischen Volkslieder der Deutschen vom
13 bis 16 Jahrhundert“ (B. 3. S. 534–540).
Den samme Bergefarer Gert Korfmacher fra Lybek, som med egen Haand fældede Martin Pechlin selv, har ogsaa selv nedskrevet en udførlig Beretning om Kampen i Hiløsund. Denne Beretning er blevet indtagen i den vigtige Krønike, vi besidde fra en anden samtidig Bergefarers, Hans Regkmanns Haand, og som i 1619 udgaves i høitydsk Bearbeidelse af Joh. Friedr. Faust von Aschaffenburg[1]. Korfmachers Fremstilling, der senere ogsaa er gjengivet i Ernst Deeckes „Lübische Geschichten und Sagen“ (Lübeok 1857. 12. S. 299–310), er ovenfor i alt væsentligt fulgt, og for det meste ligefrem oversat.
- ↑ Lappenbergs ufordelagtige Dom om denne Udgave af Regkmann samt hans Oplysning om den utrykte plattydske Original læses i Zeitschr. f. Hamb. Gesch. l. c.