„Gesell“ (Handelsfuldmægtig) se ham, lagde an paa ham med sit Rør og skjød i ham, saa at han vendte Benene i Veiret og var død paa Stedet. Denne Gesells Navn var Gert Korfmacher. Naturligvis voxte nu Tydskernes Mod medens Røvernes tog af. Men paa Røverens Skib stod der en Karl i Forstavnen og skjød derfra paa Tydskerne, fældede otte Mand og saarede den gamle Thode i Armen. Thodes Kok løb da hen til Gert Korfmacher, som havde skudt Kapitainen, og sagde ham det, hvorpaa Gert ogsaa skjød den Karl ned. Snart var det imidlertid forbi med Stenforraadet i de tydske Skibes Mers; man greb da til at opbryde Skorstenen paa Claus Wents Skib og kaste med Mursten. Tydskerne vilde nu gaa over paa Røverskibet og løste derfor lidt paa de Touge, hvormed dette hang fast i Wents Skib, for at det kunde svinge lidt paa Siden. Men da de kom ombord til sine Fiender, havde disse gjemt sig under Dækket, styrtede frem fra dette Skjul med Biler og Spyd og gjorde Anfald. Tydskerne brugte dog sine Skydevaaben saa godt, at Røverne snart begyndte at se efter sine Baade for at rømme. Men Tydskerne kastede sig over dem og brugte saa flittig baade Sværd og Haandbiler, at der tilsidst kun fangedes sex og undkom fjorten. Disse sidste rømte i en Baad; en af dem blev skudt paa Flugten, men de øvrige naaede en liden Jagt, hvori fem af deres Kammerater, der ikke havde deltaget i Kampen, befandt sig. De gik da ombord paa Jagten og lode Baaden drive afsted til Tydskerne. Da disse nu saaledes vare Herrer paa Røverskibet, mærkede de, at der endnu vare nogle Folk under Lugerne; i Begyndelsen holdt de ogsaa disse for Røvere, men det viste sig, at det var Røvernes Fanger. To af dem vare Hamburgere og Seierherrerne bekjendte. De løstes naturligvis strax af sine Baand, kom da op og saa, hvorledes der var gaaet til.
