som vare tagne ved Lovcommissionens Oprettelse, at jeg kunde vedblive som dens Medlem.
Tuus totus
I. Chr. Berg.
Christiania 31 Oct. 1835.
– – – –
Det er Deres Hvbh. vistnok bekjendt, at jeg den 28 Dec. 1843 havde det Uheld, da jeg skulde gaa fra Banken, hvorved jeg var en af Administratorerne, og agtede mig hen til Prof. Rud. Keyser, at falde paa den iisglatte Gade, hvoraf Følgen var, som Lægen kaldte det, en fractura colli femoris eller Brækning af (det venstre) Laarbens Hals. Herved er jeg bleven Krøbling, saa jeg laa 4 Aars Tid paa Rigs-Hospitalet, og har været nødt til at søge min Afskeed fra Justitiarii Embedet, ligesom jeg maatte qvittere Bankadministrationen, hvor min Tid ikke var udløben førend ved afvigte Aars Slutning. Paa Rigs-Hospitalet bragte jeg det dertil, at jeg kan gaa ved Hjælp af Krykker, men har aldeles ingen Styrke i den høire Hofte, ligesom Benet er blevet omtrent Tommer kortere end det høire. Naar jeg skal ud at kjøre, kan jeg ikke hjælpe mig selv i Vognen, men maa løftes i og af den. Forrige sommer gjorde jeg med Dampskibet en Tour til Sandefjord, hvor jeg benyttede det derværende Svovel-Bad. Min Beenskade forvolder ellers, at jeg ikke kan sidde ordentlig ved et Skrivebord, men naar jeg skriver, maa jeg lægge Papiret paa en Qvart-Bog, som jeg holder i Haanden, og saaledes er dette Brev skrevet. At faa min Førlighed igjen kan jeg nu ikke mere vente, da jeg gaar i det 71de Aar. Dette gjør desværre og, at jeg ikke kan sysselsætte mig med literære Arbeider, hvorvel Læsning er den eneste Beskjæftigelse, hvormed jeg kan tilbringe Tiden. Noget Ubetydeligt i det Literære har jeg bidraget til ved at føie nogle Bemærkninger til de af Præsten I. Aas udgivne Efterretninger af salig Directeur Hjort og Præsten P. S. Krag om Røraas Kobberværk, hvilke han paa min Opmuntring, da han forrige Aar laa her som Storthingsmand, besluttede at bekoste udgivne af Kjærlighed til sit Fødested. Hjorts Efterretninger tror jeg vist, D. Hvbhed. vil læse med Interesse. Man lærer derved endnu nøiere at kjende, hvorledes det gik til i det Offentlige i den Tid, Hjort
